Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - B. S. Ingemann (1789–1862)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
444
B. S. Ingemann
Anders’ berømte «Hvilehøj». Han fandt den vel ikke,
men kom hjem med et straalende Ansigt, ganske opfyldt
af en Opdagelse, han havde gjort. Ikke langt fra
Byen havde han set en Bautasten, et Mindesmærke
i Pyramideform over en af Danmarks største og
berømmeligste Helte. Han havde ikke faaet tydet
Navnet. Men saa overvældet var han af Storheden i
det uforgængelige Mindesmærke, at han fortabte sig
i Beundring for den ubekendte Helt.
Det var Milepælen paa Korsørvejen, der havde sat ham
i denne fædrelandske Begejstring. Han havde aldrig
før set en saadan Stenstøtte. Han havde opdaget en
Krone derpaa, udhugget over et Navnetræk.
Som denne Milepæl fra Frederik den Sjettes Dage var
en Bautasten fra Hedenold, saaledes er hans Romaner
fra samme Tid historiske Romaner. Ogsaa over dem er
en Krone hugget ud.
Walter Scott havde givet ham som hele Europa
Forbilledet. Men Ingemann havde intet af den dybe
Indsigt i Historien, intet af den skarpe etnografiske
Sans, som udmærkede den store Skotte. Han minder
langt mere om dennes tyske Efterligner La Motte
Fouqué, hvis patriotiske Ridderromaner fra 1813 og
1315 rimeligvis ogsaa har været den danske Digters
umiddelbare Forbillede. Han skriver sin første
historiske Roman 1826.
For at faa et Indtryk af disse Bøgers store
Skrøbeligheder er det tilstrækkeligt at slaa op hvor
som helst i dem.
Hvis det gælder om at give Børn en Bog i Hænde, som
kan meddele dem patriotisk Sværmeri, underholde og
spænde dem, da maa Ingemanns Valdemar Sejer kaldes
en til Øjemedet svarende Bog. For Mennesker med
ringeste Smule Livserfaring og for Læsere med blot
elementær historisk Interesse er den forkastelig,
ulæselig eller rent ud fordærvelig.
Med al sin redelige Sandhedskærlighed har
Ingemann givet en Række Billeder af skrigende
Falskhed. Personlighederne er umulige, ikke
Naturfrembringelser, men skabte af en Drengefantasi,
Tidsbilledet er vanvittigt, alle Situationer
teatralske. Og nu de Ord, han lægger de Talende i
Munden. Hvor i Valdemar Sejer Hovedpersonen gør
Berengarias Bekendtskab staar der: «Hun havde
Besværlighed ved at udtrykke sig i de germanske
Tungemaal og blandede ofte portugisiske og spanske
Ord i sin Tale. Dog selve denne Mangel havde noget
besynderligt Til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
