- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Første Bind /
445

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - B. S. Ingemann (1789–1862)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

B. S. Ingemann
445

lokkende for Valdemar og gav hendes Tale et Udtryk
af Barnlighed, der formildede det Stolte og Stive i
hendes Væsen . . . ««Mig se Majesta forstaa mig»» -
sagde hun glad, da hun bemærkede Kongens Deltagelse.*
- Ingemann tror, at Kongerne paa Valdemar Sejers Tid
førte Titlen Majestæt og lader Berengaria indflette
Titelen i det Negersprog, hun taler. Og den galante
Konge svarer hende: «Ikke Ordene, men Minerne og den
henrivende Musik, der ledsager dem, og jeg kunde ingen
skønnere Beskrivelse over eders herlige Fædreland
ønske mig.»

I Erik Menveds Barndom elsker Ridder Thorstensøn over
sin Stand. I den Anledning siger han: «Jeg er ligesaa
dygtig og velbaaren en Ridder som Algotsøn - men var
jeg den ringeste Skosvend og elskede en Kejserdatter,
ved den levende Gud! jeg vilde vise Verden, jeg var
hende værd, og sætte mit Liv ind paa at vinde hende
til Trods for al Verden og dens stolte Beherskere»
Man skal lede om en umuligere Udtalelse i det 13de
Aarhundrede. Men det er klart, at Thorstensøn har
læst Oehlenschlagers Aladdin. «I kan dog ikke ganske
foragte de Skranker, Fødsel og Stand sætter for vore
Ønsker», svarer Drost Peder med venlig Deltagelse,
«hvor højt I agter den frie Menneskenatur [i det 13de
Aarhundrede], maa I dog tilstaa mig, at der gives
noget Større og Højere end blindt at følge sin Drift
til Lyksalighed - Selvfornegtelsens store Lov kan
I ikke miskende . . . Hjærtet, min Ven, ja Hjærtet
maa tie, hvor en højere Stemme taler». En dejligere
Prædiken holdt ikke Mynster.

Eller tag Marsk Stigs Tale paa Møllerup, dens
Tillægsord især! «Det gælder mere end enkelt
Mands Hævn - mer end hele vor Slægts Ve og Vei
tilsammen. Det gælder et udartet, men dog ædelt,
underkiiel og ulykkeligt Folks Redning. Det er ikke
nok, at vi styrter Tyrannen, som trodser menneskelige
og guddommelige Love, han maa falde, men Tronen
maa staa». Tydeligt nok har denne Marsk Stig gaaet
paa Sorø Akademi og uddannet sin Veltalenhed ved
Oversættelser fra Latinen.

I en af Brentanos Noveller fortælles om en
Hr. "Wehmuller, rejsende Portrætmaler fra Wien. Han
faar den Efterretning, at Officererne i et ungarsk
Husarregiment længselsfuldt venter ham nede i
Siebenburgen for malte af hans Mesterhaand at kunne
bevare sig i Erindringen hos mangfoldige skønne
Veninder, fra hvem et Garnisonsskifte vil fjerne dem,
og iler sporenstregs ned

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:09:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/1/0449.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free