- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Første Bind /
459

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - B. S. Ingemann (1789–1862)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

B. S. Ingemann
459

blot paa Gud Fader og Jesus, men han ser dem for sig,
om-givne af Himlens Engle i Skare. Han er som skabt
til Engletro. Hans Hjærte kalder Englene frem for
hans Blik, og et helt Følge af guddommelige Skikkelser
glider hans Øje forbi.

s

Ganske saaledes Ingemann. Han ser Himmeltronen
over Skyer: «I Glans for Herrens Trone staar -
Guds store Vidners Skare.* Han hører Englesang fylde
Himmelrummet: ^Forgæves lyse Stjernen ej - Se Konger
følge Hyrders Vej - Hør Himlens Engle kvæde!»

Og Intet forstyrrer dette Betragtningens rolige
Liv. Rundt om ham er alt stilfærdigt. Hans Levned
er reguleret som et Uhr. Alle Genstande er kendte,
interesseløse. Som i et Kloster sker hver Dag til
samme Time det samme. De samme hvide Mure, de samme
Lærere i de samme Dragter. De samme Skridt i den
ensomme Gade. De samme Maaltider til samme Tid,
og samme Symmetri i Anretningen: Osten i Midten;
Tallerkenen med Reddiker paa den ene Side og
den med Pølse paa den anden i samme Afstand fra
Midtpunktet. :Sætter en Gæst en af disse Tallerkener
saaledes tilbage, at Symmetrien forstyrres, saa
flytter Fru Ingemann den uvilkaarligt frem igen.

I denne uhyre Ensformighed trives det barnlige
Hjærtes ømme Længsel, dets .begejstrede Drøm, der
her har fundet Ly udenfor Livets Raahed. Jorden
ligger der i underskøn Herlighed; over den hvælver
sig med Ædelstensglans en endnu herligere Himmel:
^Dejlig er Jorden, prægtig er Guds Himmel, skøn er
Sjælenes Pilgrimsgang». Sjælenes - ikke de virkelige
Korsfareres engang. Og Gangen er en Vandring fra
Dejlighed til Dejlighed: «Gennem de fagre Riger
paa Jorden gaa vi til Paradis med Sang>. Jordelivet
er intetsigende, det henrinder hurtigt, dets Larm
er snart glemt; men over det musicerer - som hos
Fiesole - fine Engle med søde Udtryk i de alvorlige
Barne-Ansigter: «Aldrig forstummer Tonen fra Himlen*.

Som i Dantes Paradis fører lysende Trapper op
til den Højestes Trone; Guldglorier skinner om
hans og Englenes Aasyn, der Straaler af Godhed
og Kærlighed. Det er en overjordisk Aabenbaring,
hvor Alt er Lys. Der er to Hovedfarver, Guld og
Azurblaat, i hvilket Englene flagrer: «Glade Jul! -
dejlige Jul! - Engle flagre bag Skyen i Skjul*. Det
er Aandemaleri. Her er ingen Legemlighed, kun luftige
Former, som svømmer i Himmelglans.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:09:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/1/0463.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free