Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - J. L. Heiberg (1791–1860)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. L. Heiberg ’
481
meget formet og ordnet «paa egen Haand», uden at Sjæl
og Aand altid har fulgt med; desværre har Heiberg
taget sig Arbejdet saare let, har kun henkastet og
skitseret, og har nøjedes med at opnaa den teatralske
Effekt. Ellers var dette Skuespil blevet til mere. Som
det er, kan man se nogle Akter ind i Stykket uden
endnu at have truffet et Par virkelig følte Ord,
Ord, som Digteren personlig staar inde for, som er
mere end smagfuldt ordnede og forstandigt anbragte,
kommer fra Hjærtet og gaar til Hjærtet. Det er kun
paa ganske enkelte Steder, som ved Elverpigernes
Dans under Agnetes Drøm, at man fornemmer den varme,
frugtbare Stemning, hvoraf Stykket er opstaaet, og som
i et Digterværk er det samme som Rugepletten paa Ægget
eller som Navlen i det organiske Legeme. Thi paa dette
Sted føler man .dog et Syn paa en Sag, et Forhold
til Naturen, noget, der er mere end sindrigt og fint,
fordi det er inderligt og poetisk. Udenfor dette og
nogle andre enkelte Punkter mærker man bestandig den
literære Digter, der paa første Haand forholder sig
til Folkeviser og Sagn og kun paa anden Haand til
det virkelige Livsbillede, han vil give. Selv paa
Digtets teatralske Højdepunkt, Mødet mellem Kongen
og Agnete, forbliver Tilskueren kold og rolig, det
dramatiske Sammenstød er altfor mat, Ordskiftets Kamp
i altfor høj Grad Spilfægteri, Opløsningen altfor
vedtægtsstemmende til at i vore Dage noget Hjærte
kan svulme derved. Man ser af Heibergs Udkast til
Stykket, at denne Scene er en af dem, der tidligst
har foresvævet ham. Dens Braad skulde være denne, at
Agnete, søgende Elverkongen under Navn af «Kongen»,
ikke vil anerkende den virkelige Konge, der staar
Ansigt til Ansigt nied hende, før denne vredes og
i Vreden aabenbarer sin kongelige Majestæt, hvorpaa
den unge Pige kaster sig ned for hans Fødder. Der er
heri noget almindeligt Skønt, som behager. Der gives
visse almindelige Skønhedsformer, som en Digter altid
kan anvende med Virkning: Styrke behager altid ved
Siden af Svaghed, Bekræftelsen altid efter den usande
Benægtelse, Virkeligheden altid, naar den sønderriver
Skinnets eller Indbildningens Slør, ja der gives endog
hele Digterværker, som f. Eks., det svage Stjrkke
Brylluppet paa Ulfsåsa, hvis hele Virkning afhænger
af slige almene Skønheds-former. Da i dette Stykke
Birger Jarl forbitret og frygtindgydende styrter
ind i sin Brodens Hns, behager den unge Hustrus ædle
Ro ved Siden af hans vilde Udbrud; da han erklærer,
hvem han er, og truer med at tage forfærdelig Straf,
behager Svaret:
G. Brandes: Samlede Skrifter. I.
31
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
