- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Første Bind /
487

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - J. L. Heiberg (1791–1860)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

J. L. Heiberg
487

tilbage. Derimod har han fra sin første Optræden
som filosofisk Forfatter af Hegels Skole efter
Mesterens Eksempel hævdet den fuldstændige Forsoning
af Protestantismen og den moderne Filosofi (i Tidens
Sprog: Religionen og Videnskaben).

Saa mangetydig som denne Forsoning er hos Hegel,
saa ubestemt er den vel ogsaa hos Heiberg. Men
dog ses det meget tydeligt af de stærke Udtryk i
hans Afhandling Om Filosofiens Betydning fra 1833,
at han fra først af tænkte sig denne Forsoning
eller Sammensmeltning foretaget paa Religionens
Bekostning; denne maatte udskille Alt, hvad der
ikke gik op i det filosofiske Begreb. Han var her i
Overensstemmelse med den hele Tidsaand, som i selve
denne Afhandling skildres med Ordene: «Det nytter
ikke at ville skjule eller besmykke Sandheden:
vi maa tilstaa for os selv, at Religionen i vor
Tid fordetmeste kun er de Udannedes Sag.» Siden da
var imidlertid en stor Forandring indtraadt: Det
religiøse Tilbageslag var begyndt. Rationalismen
var overvunden, Mynsters Indflydelse stod paa sin
Højde og Martensen havde, som Hegelianer i Forbund
med Heiberg, som hegelsk Teolog indflydelsesrigere
overfor den studerende Ungdom end Heiberg, fortolket
den hegelske Forsoning af Filosofien .og Kirkelæren
saaledes, at Religionens Magt og Betydning forblev
uanfægtet; ja den var ved at tilkæmpe sig Overtaget
i den af gammel Vane teologisk stemte Læseverden,
der i Virkeligheden uden filosofisk Aand eller Evne
kun havde hyldet den rene Hegelianisme som en Mode.

Det synes som om Heiberg, glad over i Martensen af
finde en Medkæmper for den hegelske Aandsretning og
en Beundrer af sin egen Virksomhed, under Samlivet
med ham bragtes til at gøre ham og den nye Tidsaand
visse Indrømmelser paa det religiøse Omraade. Nye
Digte staar som Udslaget af Krælternes Spil i hans
Sind under disse Aars filosofisk-poetiske Stemnings-og
Tankeliv.

Gudstjeneste, den ringeste af Værkets fire Dele,
strengt taget kun en rimet Afhandling eller Traktat,
betegner Heibergs Stræben efter at fastholde
Protestantismens Navn og Aand saavel overfor det
tilbageskuende Hang til Romerkirkens Katoliseren af
Naturomgivelserne som overfor det fremadstræbende Hang
til Fritænkeri og afgjort Brud med Menigheden. En
Pinsemorgen gaar Digteren ud i Skoven, fordi han
føler sig frommere tilmode og mere pinsestemt ene
med Træer og Blomster end i Hovedstadens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:09:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/1/0491.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free