Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - J. L. Heiberg (1791–1860)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
490
J. L. Heiberg
sidige Helvede fremtræder som en nøjagtig Genpart af
det herværende.
En Sjæl efter Døden er i visse Maader Blomsten
af Heibergs hele Livsværk som komisk Digter og som
filosofisk Aand. Dette fine Arbejde førte som bekendt
Undertitlen En apokalyptisk Komoedie, og saa underligt
det klinger, der var i hine Dage Folk, som tog det for
en sandt kristelig Digtning. Man jævnførte det med de
oversanselige Digtninge fra Johannes’ Aabenbaring til
Dante og videre frem. Det Verdensbarn Heiberg saa sig
med denne sin romantiske Filister- og Literatur-Satire
i Dialogform hensat blandt Kirkefædre.
Planen var glimrende: En kjøbenhavnsk Spidsborger
af Gennemsnittet stedes som død Ansigt til Ansigt
først med St. Peder - udenfor Himmerige, saa med
Aristofanes - udenfor Elysium, saa med Mefistofeles -
udenfor Helvede, og røber sig under disse Samtaler
saadan som hans religiøse, politiske, kunstneriske
og literære Opdragelse har formet ham.
Desværre har det skortet noget paa Fantasi. St. Peder
er kedelig som en Slotspræst, Mefistofeles falder
altfor tidt ud af sin Rolle for at tjene som Talerør
for Heibergs egne, i Øjeblikket meget fromme,
Lærdomme, og Aristofanes er kun valgt for at give
Anledning til et vittigt Udfald mod Oehlenschlager,
der i sin Sokrates havde lagt en enfoldig Opfattelse
af ham for Dagen.
Digtningen har udfoldet sig fra fjerde Akt, der er
uden egentlig Sammenhæng med Resten, idet ingen af
Hovedpersonerne forekommer heri. Denne Akt blev ogsaa
til mange Aar før de øvrige. Det er en Samtale mellem
en Skuespiller og Døden, som kommer for at hente
ham., hvilken oprindelig var ment som en Satire
over Skuespiller Nielsen. Det er en Tolkning af
Skuespillerstandens samtlige Svagheder og Laster.
Sjælen er tegnet i noget vel almindelige Omrids,
en skikkelig, uvidende, kjøbenhavnsk Handelsborger
med Kone og Børn, med lidt Formue og «Interesser»,
med Kærlighed til Avislæsning og Teatergang, Medlem af
flere Selskaber og undertiden Skaaltaler, i al Stilhed
Forfatter af navnløse Kjøbenhavnspost-Artikler.
Da han opdager, han er død, vil han ind i
Himlen. St. Peder forordner ham som Prøve en
Pilgrimsgang gennem Palæstina; men da Sjælen ikke
udenad kan huske alle de Steder, Jesus har besøgt,
nøjes den himmelske Dørvogter med at spørge, hvad
Aanden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
