Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - J. L. Heiberg (1791–1860)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. L. Heiberg
497
skønt, ophøjet, karakteristisk forekom, og sikkert
havde Forfatteren ikke anvendt de æstetiske
Svstemer for at faa Maalestokken.
«./
.
Men hvilken Passer, han brugte, fik man endnu
ikke at vide». Den fremmede Skribent, som
var opvokset i Vedtægten, mærkede kun Bruddet
med den gamle Skønhedslære, ikke den fortsatte
Afhængighed af den.
Heibergs Æstetik falder i tre Afsnit. Den behandler 1)
Skønhed i Almindelighed, 2) Kunsten, 3) Poesien*).
Poesien er i sin Egenskab af Digtekunst en Kunst
som de andre; men i sin Egenskab af Ordets Kunst,
der som saadan (efter Hegelsk Sprogbrug) staar paa
Begrebets Standpunkt er den den absolute Kunst til
Forskel fra Kunsterne.
At Poesien staar paa Begrebets Standpunkt vil sige,
at den har samme Indhold som Filosofien, Ideen nemlig;
Meddelelsesmidlet (Sproget) er desuden det samme;
Forskellen ligger kun i Formen. At Poesien har Ideen
til Indhold, vil udtrykt i vort Sprog nærmest sige,
at den fremstiller den sande Verdensanskuelse; den
fremstiller den i billedlig Form, ikke som Filosofien
i rene Tanker.
Efter at have berørt den begyndende Skønhed i
matematiske Figurer, i enkelte Farver og Toner og
i deres Sammensætning, i Symmetri, Rytme, Akkord
o. s. v. gennemgaar Heiberg Dyreverdenen fra de
laveste til de højeste Arter, indtil vi ankommer til
Mennesket. Her, siger han, ophører Naturskønheden
(som hos ham er lig Virkelighedens Skønhed) og her
sker Overgangen til Kunst; «Den højeste Skønhed,
hvortil Naturen bringer det, er den menneskelige
Skabning. Men her ophører derfor ogsaa Naturen og gaar
over til Kunst og navnlig til Skulptur, som .er den
første Kunst, og hvis Formaal er at idealisere den
menneskelige Skabning, altsaa at opfatte [optage]
Skønhedens Traad paa det Sted, hvor Naturen har
sluppet den».
Med romantisk Mystik erklæres det, at
Sfæreforandringen foregaar i Kraft af Kærlighed,
og ikke uden Pedanteri indordnes
*) Sammenlign især Afhandlingerne om Skønhed i Naturen
og om Malerkunsten samt Kritiken af «Væringerne»
og Gendrivelsen af Oehlenschlagers Svar.
G. Brandes: Samlede Skrifter. I.
32
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
