Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - J. L. Heiberg (1791–1860)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. L. Heiberg
499
maner (som Prins Otto af Danmark\ hos atter andre
i religiøse Poesier, Legender, Psalmer. Hos de
filosofisk anlagte blev Poesien Allegori, hos de
fromme blev den Præken; i Almindelighed forenedes
begge Dele, saa den blev til en allegorisk Præken
eller en prækende Allegori.
Dog tilbage til Heibergs Lære om Naturskønhed.
Det naturhistoriske System er tredelt, og denne
Tredeling svarer fortræffeligt til den logiske
Tredeling, der har samme Betydning for Heibergs
Æstetik som for al hegeliansk Filosofi. Ethvert
Begreb udvikler sig jo hegelsk gennem tre Led: det
Umiddelbare eller den fødte Enhed - Negationen - og
Negationens Negation, den tilvejebragte Enhed, hvilket
tredie Led atter bliver det første i en højere Kres.
Det Skønne er da Idyl, Elegi og Lyrik. Hvorfor indses
ikke. Vi erfarer kun, at Mineralverdenen som det
Skønne i dets Umiddelbarhed svarer til den rolige,
idylliske Skønhed (paa et vildt Bjerglandskab har
Heiberg øjensynligt ikke tænkt), at Planteverdenen med
sin Retning mod Lyset og Himlen udtrykker den elegiske
Stræben mod en fremmed Genstand, og at Dyreriget, som
er den højere Enhed af Mineral og Plante, tillige er
Enheden af det Idylliske og Elegiske, hvad atter vil
sige "det Lyriske - paa Grund af den fri, vilkaarlige
Bevægelse.
Det stemmer imidlertid ikke med andre Punkter i
Systemet. Hvor vi naaer til Poesien, har Heiberg Brug
for Lyriken §om umiddelbar. I Poetiken fastslaas
det da ogsaa uden videre., at det Lyriske er det
Umiddelbare og det Idylliske den højere Enhed, medens
det i Naturrigerne er lige omvendt.
Over denne Vanskelighed kommer forøvrigt en hegelsk
Tænker forholdsvis let, den beror paa Naturens Svaghed
og Ufornuft: Naturen staar for lavt til at kunne
fastholde Begrebet. Men, tilføjes der undskyldende,
det rette Forhold indtræder straks i Dyreriget. Dette
kan nemlig «bedst henføres til Insekter, Bløddyr og
Hvirveldyr.^ Udgangspunktet tages da her i Insekterne,
der som bevingede er lyriske. Bløddyrene, der dog
staar lavere, er det næste Led; de svarer vecl deres
Mangel paa Benbygning til Planterne og derfor til
det Elegiske, Hvirveldyrene
32*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
