Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - J. L. Heiberg (1791–1860)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
508
J. L. Heiberg
højere Enhed ikke blot af to Digtarter, som Dramet i
Almindelighed, men af to Kunstarter - denne stakkels
Vaudeville, som allerede er saa grundigt forældet -
Toppunktet af al menneskelig Kunst. At Vaudevillen
ikke gav mangesidig Menneskeskildring, intet virkeligt
Livsbillede, at alt gik op i en Spøg og en Vise,
det var netop det Fine ved den; saa var der intet
Stofligt deri.
Senere, da Heiberg udførte sit System i et yderligere
leddelt Skema, og da han følte Kald til at skrive
nogle saakaldt spekulative (tillige stærkt lyriske)
Skuespil, forøgedes Lærebygningen med et Par Stokværk
for at faa den spekulative Komedie med. Og saa
leverede han selv i sit allegoriske Skuespil Fata
Morgana, der foregaar i et fantastisk Sicilien og
hvis Forhold til det Liv, som leves af Mennesker, er
intet - et skærende Vidnesbyrd om at det «Spekulative»
i Dramet ikke bøder paa svigtende digterisk Evne, og
snart derefter i En Sjæl efter Døden, hans ypperste
Værk, Beviset for at ikke den ham tillagte Gave til
at yde noget dybt Filosofisk-Teologisk - Martensen
mindede jo i Anledning af En Sjæl efter Døden om Dante
- men en genial komisk Grundtanke og en Udførelse,
der paa mange Punkter sprudler af Vid og stedlig
Satire, udgjorde hans egenlige Styrke som Digter.
Det lønner ikke Umagen at dvæle ved den Heibergske
Poetiks Skema i dets nærmere Udførelse. Dog kan
eksempelvis fremhæves som Snurrigheder, at Novellen
bliver den højere Enhed af Æventyr og Roman - den er
kort som Æventyret og virkelighedstro som Romanen -
og at Lystspillet, for at det kan komme øverst, bliver
den højere Enhed af Karakterkomedien og Sørgespillet.
Vilkaarlighed en og Urimeligheden er her saa stor,
at kun Samtidens og den nærmeste Eftertids stedse
grundigere skolastiske Dressur forklarer, at Sligt
nogensinde er blevet taget for Alvor.
6
Al Kritik af poetiske Frembringelser bestaar nu
for denne æstetiske Grundopfattelse kun i at henføre
ethvert Digterværk til dets Digtart og undersøge, hvor
vidt det stemmer eller ikke stemmer med Digtartens
Natur og Fordringer, hvorvidt det f. Eks.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
