Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Henrik Hertz (1798–1870)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
524 Henrik
Hertz
Digter af Hertz’s Egenart have foretrukket de
overnaturlige. Han indlader sig ikke med Fysiologien,
han gyser for alle disse Enkeltheder. Jolanthes
Sygdom er ikke en Stær; thi Ordet Stær minder
om Hospitalet; hendes Svaghed er Blindhed i
Almindelighed og som saadan en ligesaa poetisk
Sygdom, som Døvhed i Almindelighed er en prosaisk
eller komisk. Hvis Digteren altsaa i én Retning har
samlet og fortættet Virkeligheden, saa er der andre,
hvor han fortynder* og forfiner den. Han stiller
sig overfor Naturvidenskaben som overfor Historien,
skyr de uskønne Enkeltheder, optager kun de med Æmnet
stemniende Træk.
Den Farveblinde véd allerede ikke, hvad Farver er,
den Blinde kan aldrig forstaa, hvad Lys og Klarhed og
Farve vil sige, og dog bruger han disse Ord, tænker
paa disse Herligheder, bevæger sig i sin Tale famlende
om alle disse Ting, hvorom han kun véd, at hans Sanser
er lukkede for dem. Lad os forestille os en Blind,
der ikke engang véd dette, der ved andre Menneskers
kærlige Omhu er holdt i Uvidenhed om at have
nogen Mangel. En saadan vil udvikle sig lykkelig og
harmonisk som ingen anden. Tilfældet er usandsynligt,
men Fantasien, der end ikke skyr det Umulige, gør sig
ingen Skrupler af at trodse U sandsynligheden for at
vinde Harmoni. Digteren berøver altsaa sin Skabning
Synet i en Grad, hvori ingen virkelig Blind er det
berøvet; hver Forestilling, hvert Ord, der knytter
sig til det at se, er skaaret bort fra Jolanthes
Idékres. Saaledes bliver den Blinde, skønt i organisk
Henseende ufuldkommen, et fuldkomment, fremragende
Eksempel paa en Blind, Idealet cif en Blind. Til
den sjælelige Interesse træder da den sproglige;
Kunstværket faar nogle af Kunststykkets Fortrin, naar
Jolanthe taler uden at benytte sig af Ord, der afledes
af den sanselige Anskuelse, og naar hun udtrykker sig
i et billedrigt Sprog uden Billeder for Øjet. Ganske
strængt har Hertz næppe løst sin Opgave; det falder
f. Eks. vanskeligt at forstaa, hvorledes Jolanthe
efter Helbredelsen kan undres over «denne Klarhed, der
er i Alting» om hende, men han har afvundet Opgaven
store Skønheder. Den virkelige Verdens Orden, Love
og Regler er forandrede; Fantasien har gennembrudt
dem, saa hist, saa her. Der var da kun Et tilbage:
at bringe Orden og Sammenhæng ind i den digtede
Verden, at give den sit eget Midtpunkt og sit eget
indre Liv, at bringe Alting i den i saadan indbyrdes
Overensstemmelse, at den kunde synes virkelig, og
have sin Bestaaen i sig selv. Til den aandige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
