Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Henrik Hertz (1798–1870)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Hertz
525
Helbredelsesmaade svarer en aandig Forberedelse. Faa
samme Maade som det til Helbredelse af Sindets
Sygdomme er nødvendigt, at Patienten véd, han er syg,
har Hertz tænkt sig en Forudviden af Blindheden som
nødvendig Betingelse for Synskraftens Genindtræden
i Virksomhed. Det forholder sig ikke virkelig
saaledes, men, som Sganarel bemærker: hvad siger
ikke Aristoteles! I Poetikens 25de Kapitel bestemmer
allerede han, at en Fejl mod Lægekunsten ikke er
en Fejl i Poesien. - Hvilken er altsaa Hertz’s
Fremgangsmaade? han sammenpresser det paa hinanden
følgende, sætter det Umulige, gør det sandsynligt
ved en ny Umulighed, overspringer det Nødvendige,
forudsætter for at bøde derpaa det Unødvendige,
skaber sig Vanskeligheder, som han overvinder, og
frembringer ved al denne Tilføj en og Fradragen,
Sammensmelten, Fortætten og Fortynden, Blanden af
virkelige og uvirkelige Elementer et organisk Hele,
der lever sit selvstændige, samstemmende Liv, fra
først til sidst besjælet af ét Aandepust, én Tanke.
Thi Hertz ledes ikke af den Naturkyndiges Interesse,
ikke heller af den blot Sjælekyndiges, saa det i og
for sig skulde være ham magtpaaliggende at beskrive de
Sjælstilstande, som følger med. Synets Generholdelse;
ikke heller ledes han af to Interesser, saa han skulde
føje den erotiske til den fysiologiske, som Scribe
har gjort, da han i Valerie lader Elskeren operere
den unge Pige for Blindhed. Nej, han gør alle de
anførte Forudsætninger tjenende, idet han forvandler
den hele Tilstand til et Sindbillede, gør Trangen til
Synet til et Symbol paa en sjælelig Trang, skildrer
Blindheden lignelsesvis som Sidestykke til Kvindens
Liv, før hun elsker, og gør Synets Erhvervelse fra
en lægevidenskabelig Operation til en Definition paa
Kærligheden. Ved Synet, som den Elskede fremkalder
hos Jolanthe, aabnes der ikke blot en hel ny Verden
for hende, men hun lærer Tristan selv fra en ny
Side at kende. Hertz har i sin Tro paa aandelige
Kræfter ingen Brug for en Verdensorden, i hvilken
Blindhed kan helbredes ved et rent legemligt Snit,
uden Sjælens Trang til Lyset. I den poetisk-romantiske
Verden er den sjælelige Higen det nødvendige Første,
og Kærligheden Trangens første Bevæger. Den første
Anelse om Lyset og den første Fornem men af Elskov,
den første Kundskab om Farvernes ydre Verden og den
første Følelse af Længslernes indre, Elskerens Komme
og Sollysets Komme blander sig sammen, væver sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
