Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Henrik Hertz (1798–1870)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
532 Henrik
Hertz
fortryller det med den kendte Melodi. En Natur kan
være fin og ædelbaaren uden derfor at ophøre med at
være sand, ingen enkelt Natur er Normen. Publikum ærer
og takker de Digtere, det har; det staar tvivlende
overfor Fremtidspoeterne. Synd og Skam var det dog, om
vi lastede de Gamle, der har været vort Lands Hæder,
til Fordel for de Nye, der endnu ikke er til. Eller
vil Du sige, at Stykkets Held beror paa Udførelsen,
da spørger jeg, om ikke denne nøje Svaren af Stykket
til vort Teaters Kræfter allerede er Noget, som er
Paaskønnelse værd. Den gamle Digter føler sig endnu
bestandig nær knyttet til den Scene, for hvilken han
har virket saa meget; han taber den aldrig af Syne,
han gør aldrig halsbrækkende Forsøg med den; hans
Stykker bevæger sig over den med den vante Gratie. Riv
ikke Enkelthederne op! det Smukke ved det nye lille
Stykke er dets Helhed s virkning. Hertz er som en
erfaren og ypperlig Spiller; han spiller ikke højt,
men han vinder, og han vinder selv med mindre gode
Kort, selv uden at have Trumfer paa Haanden. Han er
som en dygtig og smagfuld Gartner; selv langt hen.i
Efteraaret finder han Blomster; deres Duft er ikke
mere saa sød og deres Farver ikke saa stærke; hver
for sig tager de sig ikke ud; men han forstaar som
ingen Anden den Kunst at binde en Buket.
4. Et Herreselskab
Et Herreselskab har højligt moret og er blevet
modtaget med stormende Bifald. Det har den Ære at
være skrevet af Hertz o: at være smykket med et af de
faa Digternavne, der glimrer som Dugdraaber i Solen -
snart paa Blomster, snart paa Blade, først paa Roser,
senere paa Hyben. Det er Naturens Gang.
Stykkets Grundtanke er den, at Alfred bør have Emilie,
en Sandhed, der burde ophøjes til Axiom. Emilies
Forældre indbyder til Herreselskab paa Landet; det
truer med, at man vil blive tretten tilbords. Emilies
Fætter Kammerjunkeren søger forgæves at blive
Herre over en Uro, der efterhaanden smitter alle, da
Alfred ankommer, ubekendt og ubuden, slagen af Emiles
Dejlighed, siden han saa’ hende paa hint henrivende
Bal i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
