- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Første Bind /
542

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Ludvig Bødtcher (1793–1873)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

542 Ludvig
Bødtcher

Følg nu Bødtchers Liv. Allerede som Dreng ser
han i sine Forældres Hus sine ældre Brødre spille
Holbergske og Ewaldske Stykker sammen med en af deres
Kammerater, Adam Oehlenschlager ved Navn. Allerede
i Skolen begynder han at skrive Vers og en af hans
første Sange er en navnløs til Stiftelsesfesten i
«Det venskabelige Selskab», for hvilket Faderen var
Bestyrer. I Aaret 1812 grunder han som Rus med nogle
Venner, deriblandt L M. Thiele og Abrahams, et lille
literært og poetisk Selskab Hebe, hvor man oplæste
sine digteriske Frembringelser og fremfor alt spillede
Komedie. Istedenfor offenlige Forlystelsessteder
havde Kjøbenhavn da en halv Snes Privatteatre, og
Bødtcher spillede snart i én Forening, snart i en
anden. I Thalia vandt han Rahbeks Opmærksomhed og
blev af ham opfordret til at gaa til Teatret, saa
meget mere som han havde en smuk Tenor. Han var for
selvkritisk til at gaa ind derpaa.

Der er fra dette Afsnit af Bødtchers Liv opbevaret
adskillige Smaahlstorier, som skal oplyse hans gode og
lystige Humør. Naar jeg ikke gengiver dem, kommer det
især af, at en Kritiker ikke kan være for tvivlende
med Hensyn til Paalideligheden af slige Smaatræk, som
han ikke personligt har hørt fortælle af den Afdødes
Mund. Saadanne pudsige Indfald berettes undertiden
om ganske forskellige Personligheder, uden at det
dog paa nogen Maade kan kaldes sandsynligt, at de
skulde være hændte flere end en. Saaledes fortælles
det f. Eks. i den Fremstilling af Bødtchers Levned,
Hr. Al. Schumacher har leveret, at Bødtcher en Aften
da han skulde spille Komedie i en dramatisk Forening
faldt paa at udføre følgende braadløse Spøg: «Jeg
kommer opad Trappen og vil nu holde mit Indtog med
tilbørlig Effekt, hvorfor jeg stikker min Stok mellem
Benene, sætter Haanden for Munden og rider, efterat
have lukket Døren op, trompetende ind i Stuen. Men
jeg havde taget fejl af Etagen og kom ind, hvor et
Selskab af Herrer og Damer sad omkring Tebordet. Jeg
blev naturligvis noget flov, men luske mig bort
vilde jeg ikke; jeg lod derfor som Ingenting, blev
i Rollen og red trompetende omkring Bordet til stor
Forundring for Selskabet, der forbauset stirrede paa
mig, og red atter ud af Stuem. Erik Bøgh indvender i
en Feuilleton om Ludvig Bødtcher (4de Juli 1875) mod
denne Historie, at det egenlige Hovedpunkt er glemt,
nemlig, at Bødtcher, som kun kunde se med det ene Øje,
red om Bordet med det blinde Øje vendt ind imod Kresen
og der-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:09:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/1/0546.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free