Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Ludvig Bødtcher (1793–1873)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ludvig Bødtcher
543
for først efterat have blæst sit Stykke opdagede det
fremmede Selskab. Hvad jeg imod denne Historie vilde
indvende, er at den ikke er original. Den findes Træk
for Træk fortalt i Lafer-riére’s Erindringer om den
franske Skuespiller Philippe, der saa’ meget godt
paa begge sine Øjne.*)
De Aftener, Bødtcher ikke selv var paa Scenen,
tilbragte han som oftest i det kongelige Teater,
og en kort Tid blev han Teateranmelder. Han skrev
1823 og 24 uskyldige Teaterkritiker i Trops godmodige
Manér, forherligede Palnatoke som «dette Indbegreb
af al tænkelig dansk Styrke, Mod og Kløgt» og
vovede om Rossinis Publikum dette naive Billedsprog:
«Mængden op-sluger de klingende Maccheroni med graadig
Ørehunger». Selv om denne kritiske Virksomhed ikke var
bleven for bestandig afbrudt ved Bødtchers Bortrejse
fra Kjøbenhavn, kan man være sikker paa, at han hurtig
havde forladt den. Han passede bedre i Kunstnernes
og Dilettanternes Rækker end i Kritikernes.
Naar man nu kender denne ydre Ramme for hans Liv,
kan man let slutte sig til dets mere inderlige
Tildragelser. Det er sandsynligt, at Privatkomedien
med den bestandige Elsken paa Teatret førte til en
god Del Elsken udenfor Scenen, saa meget
*) Circonstance assez rare chez la plupart des
comiques de la scene,. Philippe était peut-étre encore
plus gai å la ville que dans ses råles. Tous les
enfantillages lui allaient. Un jour qu’il se rendait a
diner dans une roaison dont il ne connaissait pas bien
les étres, il trouve un balai au bas de l’escalier,
et, comme il était tres en retard, l’idée lui vint de
se faire excuser par une drdlerie. Il se met å cheval
sur le balai, ajuste son mouchoir en guise de bride
et monte au premier etage. La salle å manger faisait
face å Fantichambre, dont la porte était entr’ouverte;
å un grand bruit de voix et d’assiettes, Philippe juge
que c’est Men lå qu’il est attendu. Il pénétre dans
Fantichambre, ouvre avec fracas la porte de la salle
å manger, fait le tour de la table avec Fattitude et
les gestes d’un cavalier au trot en n’oubliant pas
le couplet consacré:
A cheval sur mon bidet Quand il trotte il fait un
. . . Prout, prout, prout.
Les convives se regardent stupéfiés. Philippe, tout
en trottant et chantant, regarde autour de la table,
s’apergoit qu’il n’y connalt personne et, comprenant
qu’il s’est trompé, ne songe plus qu’å se ménager une
belle sortie. Il se maintient å cheval et, toujours
au trot sur son balai, salue les convives å la maniére
d’un écuyer de cirque, et quitte cette salle å manger
pour monter au second etage, ou il était réellement
attendu.
Mémoires de Laferriére I, 239.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
