Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Ludvig Bødtcher (1793–1873)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
554 Ludvig
Bødtcher
Man agte ret paa dens herlige Bygning. En saadan
fortællende og dog syngende Strofe er et Fund, og kun
en magelig Aladdin, der ikke kender Skattens Værd,
kaster den bort, efter en Gang at have fundet den
under sine Hænder. Den forekommer ingensteds i dansk
Poesi og saavidt jeg véd heller ikke i den tyske. Men
hos Sprogkunstneren A. W. Schlegel findes en lidt
mere sammensat Strofe, hvis Velklang og Væsen er af
lignende Art, og som ved Sammenligning oplyser det
Bødtcherske Verse-maals Særegenhed. Det er Digtet An
Friedrich Schlegel, hvorpaa jeg tænker. Her et Par
Vers til Prøve:
Mir war, als hielt’ zusammen
Lins Eine Rind umschlossen
In hoher Baumgestalt.
Das Blut, von dem wir stammen,
Fuhlt ich, durch tins ergossen,
In allen Pulsen rege;
Wie einst die umgeschaffne
Lorbeer-umgrunte Daphne
Gefuhlt der Wurzeln Halt,
Da noch des Busens Schlåge
Den weichen Bast durchwallt.
Und in dem engen Duster War mir’s, als ob mein Reden
In eins mit deinem schmolz. Es wollte solch Gefluster
Lins wechselnd uberreden Zu theilen unsre Kråfte. Ich
sagte: Lass die Wurzeln Fest ind den Boden wurzeln
Zu grunden unser Holz. Du sagtest: Treib die Safte
Hinan zum Wipfel stolz.
Som man ser, udgør de seks sidste Linjer af enhver af
disse Strofer netop Bødtchers Vers; det ligger i denne
store Strofe som en Part af den. Men hvor forskellig
er ikke Delens Karakter fra det Heles! Schlegels
Strofe er fuldttonende, mægtig, fordrer Sving
og Patos. Den egner sig til Odestilen og kun til
den. Bødtchers Strofe derimod fortæller, meddeler,
synger af og til, men vender altid med Ynde tilbage
til den jævneste Stil. Oden stiger og bruser som et
Vandsprings Straale; Bødtchers Strofe har en Rislen
som en spæd og ren lille Kilde i Skoven, der mumler
og nynner, plasker og synger sin Vise, ubekymret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
