- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Første Bind /
555

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Ludvig Bødtcher (1793–1873)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



Ludvig Bødtcher
555

om Lynet slaar ned i de højeste og kraftigste Ege
eller om en Orkan Dagen forud har revet Træer op med
Rode. Fortræffeligt har Bødtcher følt og malt saadan
en Kildes Skønhed:

Jeg kommer i den stille Kvæld, Vil dvæle hos dig ene,
Jeg er forelsket i dit Væld, Tit drømmer smilende
min Sjæl At Du er Hippokrene.

Visselig var saadan en lille Kilde netop Bødtchers
Hippokrene. Hans Poesi brød sig ikke Vej i Strømme,
men piblede frem i klare Draaber:

Først vil jeg under Træets Hang Betragte ret din
Kilde, Saa nynner Du mig smukt en Sang, Tilsidst saa
drikker jeg din Klang, Og saa - Farvel, Du Lille!

Hvert Ord i dette herlige Digt (Farvel til Marthes
Kilde) har en Klang af ægte Guld.

Til denne fine Melodi svarer saa hos Bødtcher fine og
skære Farver. De store Digtere ser og anskueliggør
ikke bedre end han. Læs disse Linjer om Fundet af
Kilden:

Et Smil da Jørgens Læber brød, Man saa’ de hvide
Tænder, Han snildt et Rør i Gruset skød, Mens Vandet
klart som Sølvet flød Over hans brune Hænder.

Bødtchers Digte ligner med Hensyn til deres Farvespil
aand-fulde Pastelmalerier. Hvad der gør, at Vellyden
bliver en Mellemting af Talens og Sangens, gør at
Maleriet bliver Pastel.

Med Hensyn til den maleriske Side af hans Poesi,
minder han i sine italienske Digte om Ernst Meyer. Han
er i sin Be-handlingsmaade mere dansk end denne,
og han er visselig en større Kunstner. Indeholder de
følgende Par Linjer imidlertid ikke ligefuldt et helt
lille Folkelivsmaleri i Stil med denne elskværdige
Malers italienske Idyller:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:09:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/1/0559.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free