- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tiende Bind /
5

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - Forord

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

FORORD



*



Denne Bog handler om et Folks Kamp for at bevare sin
Nationalitet efter at dets Enhed som Stat med Vold er
bleven opløst.

Saa fremmed og uvedkommende Polen som Æmne end maatte
synes det danske Publikum, vil dette Æmne dog maaske paa
Grund af Sprogkampen i Nordslesvig vække nogen Interesse.
Mellem Polen og Danmark er der forsaavidt en vis Parallel som
den danske Stat i det sidste Aarhundrede to Gange er bleven
delt, første Gang i 1814, da Norge blev løsrevet, anden Gang i
1864, da Hertugdømmerne gik tabt.

Der er for alle truede Stater et og andet at lære af Polens
Skæbne.

Da de to første Afsnit af denne Bog fremstiller Indtryk fra
1885 og 1886, ligger det Spørgsmaal nær fra Læserens Side, om
der ikke er indtraadt nogen Forandring i de polske Forhold
siden da.

Ved et tredje Besøg i Polen i Sommeren 1887 fandt Forfatteren
Alt ved det Gamle. Det lidet Nye, der er hændt, har
kun Interesse som Kendetegn paa det russiske Styres stigende
Strenghed.

En saa ubetydelig Ting som nogle Sindelags-Tilkendegivelser
af unge Studenter i en Cirkus, der gav Forestillinger i Warszawa,
svulmede op til en politisk Begivenhed. En Clown havde tilladt
sig temmelig grov Spøg med Polakkerne, særlig med de polske
Damer. Et lille Ugeblad Zycie (Livet) opfordrede Publikum til
at udeblive fra Cirkus. Direktøren erklærede Clownen for


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:17:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/10/0009.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free