Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - Iagttagelser og Overvejelser - I. Første Indtryk (1885) - II. Warszawa. Byens Ydre, Sprogforhold, Teaterforhold, Russificering, Forvisninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Til Regeringens Bestræbelser for sprogligt at russificere svarer
de Foranstaltninger, der gaar ud paa at bringe Jordejendommen
i russiske Hænder. Da det sidste store Oprør var knust, udstedtes
(10de December 1865) en Ukas, der forbød Polakkerne al
Erhvervelse af Land i de gamle polske Provinser Litauen,
Podolien, Wolhynien, Ukraine, ja som forbød at efterlade Jordegods
i disse Lande til andre end umiddelbare Arvinger (Børn). For
Loven gives der jo imidlertid ikke siden Oprøret Polakker; de
er alle Russere; selv Kongeriget Polen benævnes officielt kun
Weichsellandet. Man mente derfor, at Regeringen ved Polakker
vilde forstaa Bekendere af den romersk-katolske Religion i det
gamle Polen og at Forbudet følgelig ikke vilde kunne udstrækkes
til andre. Men paa Forespørgsel om hvem der var Polak, fik
man Svaret: Generalguvernøren afgør Nationaliteten, et Svar,
der ikke levnede noget Haab.
Intet Slag kunde være føleligere for den polske Nationalsag
end det, som denne Ukas førte; thi intet Land ligger Polakkerne
mere paa Hjerte end Litauen, der siden Jagiellos og Jadwigas
Dage (siden 1386) har været forenet med Polen og som trods
Folkesprogets fuldstændige Forskellighed fra det polske stadig
har følt sig som polsk Land. Mange af Polens første Mænd,
der stammer herfra, har istemmet de berømte Ord af Mickiewicz:
Litauen, mit Fædreland, du er som god Helbred. Hvem
der aldrig har savnet dig, har aldrig kendt dit Værd.
Det var naturligt at man, hvor man kunde, omgik Loven
ved som Forpagter at bebo og dyrke den Jord, man ikke turde
besidde som Ejer, en Omstændighed, der lettedes ved at de
russiske Stormænd, der havde erholdt Regerings-Hædersgaver af
litauisk Jordegods, snart følte sig saa ensomme og saa ilde
tilpas der i Landet, at de var tilfredse med at blive deres nye
Ejendom kvit eller i alt Fald overlade Opholdet og Dyrkningen
til andre. Faren for at Russerne efterhaanden skulde opkøbe al
Litauens Jord og Grund syntes saaledes afværget. Men nu har
for faa Maaneder siden en ny Ukas af 27de December 1884, der
satte Warszawa i største Sindsbevægelse, befalet, at ingen Polak
- og Generalguvernøren afgør Nationaliteten - tør forpagte
eller forvalte Jord i nogen af de i den tidligere Forordning
nævnte Landsdele, og (hvad der endnu mere strider mod
vesteuropæiske Begreber) denne Ukas har tilbagevirkende Kraft,
saa at alle tidligere Forpagtnings- eller Forvaltnings-Kontrakter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
