- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tiende Bind /
38

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - Iagttagelser og Overvejelser - I. Første Indtryk (1885) - IV. Polakker og Franskmænd. Ustadighed, Dilettantisme. Livsglædens febrilske Beskaffenhed. Nationalfølelsens Styrke og Pirrelighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Folk, der kun modstræbende gaar ind i Hæren og hvor saa at
sige ingen ung Mand frivilligt vælger Officersvejen; et yderst
ærgerrigt Folk, for hvilket alle høje Stillinger, Embeder af hvad
Navn nævnes kan, er lukkede, og hvem alle Udmærkelser og
Æresbevisninger er formente, for saa vidt de ikke købes med
Opofrelse af Overbevisning eller Fornegtelse af Samhørigheden
med Landsmænd; et Folk, som aldrig havde nogen Spidsborgerlighed,
men som trængte til at erhverve de borgerlige Dyder, og
som nu i Forholdene har en stadig Opfordring til Ustadighed;
et nydelseselskende Folk, i hvis Hovedstad ikke et eneste offenligt
Forlystelsessted findes; et Folk, som havde et levende,
uregelbundet Hang til Politik og hvem man har umuliggjort al politisk
Opdragelse, idet det hverken tør vælge Repræsentanter eller drøfte
Statssager, og hvis politiske Presse i Virkeligheden er maalbunden
i alt Politisk; at tale om politiske Aviser i Polen er som at tale
om Marine-Tidsskrifter i Schweiz. Man forestille sig ret levende
dette Folk, som var anlagt til et stort, frit Liv i Offenlighedens
brede Dagslys, indespærret i Privatlivets Halvmørke; man forestille
sig et Folk, der fra Arilds Tid havde de mest overspændte
Begreber om den Enkeltes Rettigheder overfor Statsmagten,
levende sit Liv uden nogen Art af Retssikkerhed mod Overgreb
fra en tilfældig, overordnet Embedsmands Side, tænkende paa
Sibirien, som vi Andre tænker paa en Sygdom, der kan komme,
naar vi venter det mindst!

Man forestille sig alt dette, og man vil forstaa, at der ved
Trykket, der har virket samtidigt fra saa mange Sider, har
maattet opstaa en overordenlig, sammentrængt Livsvirksomhed,
en kogende Intensitet af Liv, paa det snevre Omraade, som var
levnet.

Var det egenlige Folk udespærret, var al Opdragelse deraf,
al Kundskabsmeddelelse til det umuliggjort, saa kom de højere
Stænder, der ikke kunde rekrutere sig tilstrækkeligt, til at føre
en Art Øliv i den kræsneste og mest forfinede Kultur, et Liv, der
vel er nationalt i hvert Hjerteslag, men verdensborgerligt i hver
Ytringsform, et Drivhusliv, hvor Blomster fra alle Europas
Civilisationer er komne til Udfoldelse og dufter, et hvirvlende,
sydende Malstrømsliv i Ideer, Bestræbelser, Adspredelser og Fester.
Det højere Selskab kom i Februar Maaned neppe nogen Nat i
Seng før Klokken 4. I Karnavalstiden har Dagen i Warszawa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 20:19:20 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/gbsamskr/10/0042.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free