Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - Iagttagelser og Overvejelser - I. Første Indtryk (1885) - IV. Polakker og Franskmænd. Ustadighed, Dilettantisme. Livsglædens febrilske Beskaffenhed. Nationalfølelsens Styrke og Pirrelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gang stod Taarer i alles Blik, og at gamle Mænd, som havde
tilbragt et helt Afsnit af deres Liv i Sibirien og hundrede Gange
havde set Døden under Øjne, sprang op og, mens Taarerne rullede
dem ned ad Kinderne, faldt Taleren om Halsen. Det synes
da, som om Fremmedherredømmet i lige Grad har forøget
Modtageligheden for selskabelig Adspredelse og Modtageligheden for
alvorlig Sindsbevægelse. Evnen til at føle Nydelse og Smerte,
Hanget til Lystighed og Graad synes forstærket som hos en Syg.
Desuden: lige saa lidenskabeligt som Polakkerne er et Nuets
Folk, ligesaa fuldt er de et Mindernes Folk. Ingensteds findes
en saadan Mindernes Religion, en saadan Fastholden ved nationale
Erindringer. Man klamrer sig til Alt, hvad der kan genkalde
det Polen, som var. Vel er alle Byens Kunstværker og Folkets
Skatte slæbte bort til Petersborg; selv den store Zaluski’ske
Bogsamling paa 300,000 Bind har man berøvet Staden; men des
sejgere holder Befolkningen paa de nationale Erindringer. Den
understøttes i sin Stræben paa det kraftigste derved at den hele
polske Poesi og Historieskrivning i dette Aarhundrede ikke mindre
end den polske Malerkunst er traadt i den nationale Ides Tjeneste.
Malerne som Matejko og Brandt - begge Kolorister, der har
Vanskelighed ved at opnaa let overskuelig Komposition, den første
paa Grund af sin Nærsynethed - tyer næsten altid til de
nationalhistoriske Stoffer; Digterne har behandlet Polen og Polens Skæbne,
selv naar de som Krasinski i Irydion lod Handlingen foregaa i
det gamle Rom, eller som Slowacki i Anheli hensatte Scenen til
et fantastisk Sibirien. Poesien har i de polske Hjem samme
Betydning som en Religion. De bedste Værker er eller har
været strengt forbuden Læsning. Saavel Erhvervelsen som
Besiddelsen var forbunden med Fare. I Reglen blev Bogen, naar
den var læst opmærksomt nok, til at Tankerne huskedes, selv
om Ordene glemtes, straks brændt - med samme Smerte, med
hvilken en Kvinde, der ikke er fri, brænder et Brev fra den
Mand, hun elsker. Men man har i Polen ikke glemt, at da den
unge Lévitoux blev sat i Kastellet i Warszawa, fordi man havde
fundet et Eksemplar af Mickiewicz’s Dziady hos ham, trak han
i sin Fortvivlelse over Torturen, han havde udstaaet, og i sin
Angest for i Febervildelse at komme til at nævne Navnene paa
sine Kammerater, med sine lænkede Hænder Natlampen hen
under sin Rørseng og brændte sig levende op, heller ikke har
man glemt, at flere hundrede litauiske Studenter blev sendte til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
