Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - Iagttagelser og Overvejelser - I. Første Indtryk (1885) - IV. Polakker og Franskmænd. Ustadighed, Dilettantisme. Livsglædens febrilske Beskaffenhed. Nationalfølelsens Styrke og Pirrelighed - V. Sammensmeltningen af alt Polsk til Et. Bekendelser og Partier. Polen et Sindbillede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sibirien for at have udgivet Krasinski’s Fristelsen i Bogform,
efter at Digtet, ikke forstaaet af Censor, havde set Lyset i et
lille Blads Føljeton.
I ethvert Hus findes nutildags de nationale Forfattere, og
har man end for i Sikkerhed at kunne oprette et nationalt
Museum maattet grundlægge det i Rapperswül i Schweiz, saa findes
dog næsten i hvert Hjem i Warszawa et Album med Afbildninger
af Arthur Grottgers gribende Malerier i Krakow, forestillende
Polens Lidelseshistorie, et (forbudt) Litografi efter samme Malers
De Forvistes Tog til Sibirien, og nogle Billeder af Warszawas
Forsvar 1831, forestillende det sidste polske Regiment, som
sprængte sig i Luften med Ordons Skanse. Med Ømhed og
Rørelse betragter Polakkerne ikke blot Ansigterne, men Soldaternes
forældede, halvkomiske Livjægeruniformer med de spidse Skøder.
Det er dog den sidste polske Soldaterdragt.
Med denne ved Undertrykkelsen indtil Søvnløshed aarvaagne
Nationalfølelse hænger det sammen, at man nærer et skarpt Had
til enhver Forfatter i Udlandet, der lejlighedsvis eller systematisk
har nedsat Polakkerne. Ikke at man har taget Heine det bekendte
Spottedigt (Zwei Ritter) om de to vakre Adelsmænd
Krapülinski og Waschlapski ilde op. Man har moret sig over dets
Vittighed og kan det udenad, og man véd ret vel, hvor varmt
han paa mange Steder har udtalt sig om Polen. Men man
kender godt Freytags Soll und Haben; man har lagt Mærke til
en henkastet Ytring af den yngre Dumas om de Polakker
allevegnefra, der deltog i Kommunens Opstand, og man var i
Februar i formeligt Oprør over det af Eduard von Hartmann i
en Ugeskriftsartikel udstedte Løsen Ausrotten (Udryddelse)
overfor Polakkerne i Prøjsen, en Ytring man i meget for høj Grad tog
alvorligt. Polakkerne er overhovedet altfor opmærksomme paa,
hvad der i Europa skrives om dem. Men Bekymringen for,
hvad der siges om En, er jo Afmagtens almindelige Ledsager.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
