- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tiende Bind /
42

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - Iagttagelser og Overvejelser - I. Første Indtryk (1885) - V. Sammensmeltningen af alt Polsk til Et. Bekendelser og Partier. Polen et Sindbillede

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Polen, østerrigske, russiske, prøjsiske Polakker føler sig ubetinget
som ét Folk. I den nyere Tid er det østerrigske Polen blevet
Kærnen, om hvilken det øvrige slutter sig, eftersom Polakkerne
dog nu i Galizien har en Landdag, hvor deres Sprog tør tales,
desuden to nationale Universiteter, og Byer nok, hvor mangt og
meget kan trykkes, som den russiske Censur vilde forbyde.

Og som alle Provinser, saaledes flyder alle Bekendelser
nutildags sammen i den nationale Enhed.

Polen var en Gang et udelukkende romersk-katolsk Land.
Nu er i Warszawa blandede Ægteskaber ikke sjældne. I to Huse,
jeg kendte nøje, var i det ene Manden Protestant, Hustruen
Katolik, i det andet Manden Katolik, Hustruen protestantisk; det
maa tilføjes, at i intet af disse Huse lagdes der nogen Vægt
paa Bekendelsen.

Hvad Jøderne angaar, som i Polen er saa talrige, fordi det
polske Rige i deres lange Forfølgelsestid aabnede dem et Fristed,
saa har den Form af tysk Jødehad, som man har pyntet med det
affekterede Navn Antisemitisme, og som i den senere Tid
visse danske Samfundslag med deres Hang til at optage tysk
Reaktion og tysk Raahed ogsaa har indført her, ikke kunnet slaa
Rod i russisk Polen. Naturligvis er Jøderne ogsaa dèr først
sent blevne stillede paa lige Fod med de øvrige Borgere.
Alligevel deltog de allerede i 1794, da Fortvivlelsen væbnede
Warszawa mod Russerne, i det nationale Forsvar; under Kosciuszkos
Faner kæmpede et Regiment af jødiske Frivillige, anførte af den
jødiske Oberst Berko, som i 1809 faldt paa Valpladsen mod
Østerrigerne. I 1830 forkastede den samme fordomsfulde og
ubesluttede Nationalregering, der vragede Bøndernes Hjælp og
ikke vilde indlade sig med Oprørerne i de gamle polske Provinser,
Jødernes Ansøgning om at turde træde ind i Hæren i
Stedet for som tidligere at betale en Afgift. Da Oprøret var
undertrykt, straffede Nikolaj dem for hin Ansøgning ved at
indlemme dem i sine Hære. Og ikke nok dermed; da Jøderne
ligeledes havde ansøgt Nationalregeringen om Tilladelse til at
delagtiggøres i den højere og lavere polske Folkeundervisning,
erklærede Kejseren, at han for Fremtiden vilde sørge for deres
Opdragelse. Han lod med ét Slag 36,000 jødiske Familier føre
over Grænsen «for at unddrage dem Fristelsen til Smugleri», som
det hed, og befalede dem at bosætte sig paa det sydlige Ruslands
Stepper og dyrke Jorden dèr. Kosakkerne kom med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 20:19:20 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/gbsamskr/10/0046.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free