Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - Iagttagelser og Overvejelser - II. Andet Indtryk (1886) - II. Mændene. Polske Idealer, Dyder og Laster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Polen
59
og han har aldrig siden sagt hende et ondt Ord eller
med nogen Hentydning genkaldt det Skete.
Saa vidtdreven som Samvittighedsløsheden i Forhold
til Penge her viser sig hos fordærvede Polakker, saa
overspændt er Skyen for Indblanding af noget, der har
Pengeværd, i Taknem-melighedsforhold fra Overordnedes
eller Ligestiliedes Side hos de bedre. En som Deltager
i Oprøret 1863 landflygtig Polak, der siden har tjent
sit Brød som Fotograf i Christiania, sendte Carl XV en
kostbar Brystnaal tilbage, som denne lod ham overrække
til Erindring om en Samtale og en udvist Tjeneste. Et
andet lille Træk fra Warszawa iaar er endnu mere
betegnende og lærerigt. En ung Godsejer, Mankowski,
vandt den for et Lystspil af polske Privatmænd udsatte
Præmie. Han sendte en yndet Skuespiller, der under
Stykkets Udarbejdelse havde været ham behjælpelig
med Hensyn til det Teatralske og ofret megen Tid
derpaa, en Diamantring til Tak. Skuespilleren afslog
at modtage Ringen. Da det blev mig fortalt, og jeg
henkastede: «Han kan give sin Tid uden Vederlag?*,
lød Svaret: «Han behøver ikke meget. De ser, han
modtager ikke den Art Betaling, men han betaler heller
ikke selv. Man véd, han har ikke meget til Bedste og
betragter det derfor som sjofelt at kræve ham. Han har
f. Eks. nu i ti Aar beboet en smuk Lejlighed. Han
har i den Tid aldrig betalt sin Leje, men naar
Forfaldsdagen kommer, gør han om Morgenen sin Vært
et Besøg; denne byder ham en Kop Chokolade; den unge
Skuespiller gør en Undskyldning for sin Forsømmelighed
med Hensyn til Lejen, beklager sin Forlegenhed, og
der tales ikke mere om den Ting.» - «0g sin Skrædder,
sin Skomager, betaler han ikke heller dem?» - «Nej,
de haaber, at han engang gør et rigt Parti. Derimod
modtager han ikke Indbydelser uden at besvare dem med
andre, og naar han i Hotel d’Europe giver en Middag
for Kronenberg [Polens rigeste Bankier], saa er den
ikke mindre glimrende end Kronenbergs egne Middage -
og den betaler han.»
Det er efter denne Opfattelsesmaade i Grunden
kun nødvendigt at betale det Unødvendige, det
Overflødige. Intetsteds staar vel overhovedet det
Overflødige i saa stor en Ære. De ypperste unge Mænd
i Polen er Luksusfrembringelser, yderst indtagende,
smidigt hengivne som Kvinder, fine som sene Skud af
gamle Adelsstammer. I Reglen arbejder de ikke, og
naar de undtagelsesvis gør det uden at behøve det,
dyrker et Studium,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
