Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - Iagttagelser og Overvejelser - II. Andet Indtryk (1886) - V. Censurkomiteen. Vanskeligheder ved at opnaa Tilladelse til at holde nogle Foredrag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Polen
79
selv. Dernæst var der de ydre Vanskeligheder. Det er
ved Universitetet i Warszawa ubetinget forbudt at tale
om Polens Historie og Literatur efter Aar 1500. End
ikke paa Russisk, end ikke i russisk Aand maa
Stoflet gennemgaas. Og hertil kommer, at hele dette
Aarhundredes gode Literatur er fædre-landssindet til
det Yderste, gennemgaaende fjendtlig mod det russiske
Herredømme og derfor forbudt. Hvorledes skulde jeg
bære mig ad med at omtale Mickiewicz’s Dziady, hvori
der skildres politisk Fængselsliv i Wilna, eller
Slowackfs Kordjan, der behandler et Mordforsøg paa
Kejser Nikolaj, eller Krasinski’s hele Livsværk, ikke
at tale om Krigs« og Oprørslyrikerne, og hvorledes
skulde jeg bære mig ad med ikke at tale om alt dette?
Det gjaldt først og fremmest om at opnaa Tilladelse
til overhovedet at tale og til at tale om dette
Æmne. Der var kun ét at stole paa, de afgørende
Personligheders Ulyst til at staa som Barbarer for
Europa.
I Midten af Januar lod jeg ansøge hos Grev Tolstoj,
Politimesteren, om Tilladelse til at holde Foredrag
i velgørende Øjemed, l Midten af Februar kom Svaret;
det var mig tilladt at tale tre Gange i russisk
Februar (hvis 1ste svarer til vor 13de). Jeg kørte
da straks til Præsidenten for Censuren og indledte
min Ansøgning med den Opfordring, man ifjor i
Warszawa havde rettet til mig: «Kom igen og tal
engang om vor egen Literatur!> - Præsident Ryzow:
«Ah! De vil behandle den russiske Literatur. » -~
«Ikke denne Gang, Deres Ekscellence! De véd, at Folk
her i Regelen taler Polsk og interesserer sig mest
for hvad der er skrevet i dette Sprog.» - «Paa hvad
Sprog vil De tale?> –«Paa Fransk.* - «Det er godt;
saa kan De sige meget. De henvender Dem da til det
gode Selskab. En anden Sag var det, ifald De vilde
tale Tysk; der er saa mange Udannede, urolige Hoveder,
som forstaar Tysk.» - Hans Ekscellence lovede mig
hurtig Besørgelse og holdt sit Ord.
Først nu kunde jeg imidlertid begynde Udarbejdelsen,
og den gik yderst langsomt for sig.
Der var Dage hvor jeg trods al anvendt Flid næsten
Intet fik skrevet, Dage hvor jeg vred mig for
at finde Udtryk med dobbelt Bund, Billeder, som,
i og for sig mindre tydelige, dog kunde forstaas
af Tilhørerne, Omskrivninger, der var gennem
sigtige og dog uangribelige. Heldigvis holder dette
polske, halvt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
