Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - Iagttagelser og Overvejelser - II. Andet Indtryk (1886) - V. Censurkomiteen. Vanskeligheder ved at opnaa Tilladelse til at holde nogle Foredrag - VI. Hvorledes man skriver og taler under Censur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Polen
83
Foredrag, og med den højeste Interesse - en Interesse,
jeg gerne havde undværet og som forekom mig at varsle
ilde.
Endelig fik jeg dem tilbage. Intet var udslettet; kun
var ved nogle Blækstreger i Randen min Opmærksomhed
henledet paa enkelte Steder, hvor Udtryksmaaden
var stødende for en kilden russisk Nationalfølelse,
saaledes f. Eks. hvor der stod, at af udenlandske
Forfattere havde Mickiewicz paavirket Lamennais og
Pusjkin. Disse Streger røbede en dannet og skarpsindig
Læser, og jeg maatte paaskønne, at man havde nøjedes
med et Fingerpeg, hvor man kunde udslette og forbyde.
Nu manglede kun Politimesteren Grev Tolstojs
Tilladelse til Opslaaen af Plakater. Man kundgør
nemlig Forelæsninger ligesom Teateropførelser ved
Plakater og ikke ved Bekendtgørelse i Aviserne.
Men det blev unødvendigt at lade Plakaterne
opslaa. Thi med saa megen Spænding og Deltagelse havde
Byen fulgt Bestræbelserne for at opnaa Retten til
at holde Foredrag om polsk Literatur, at saasnart
Rygtet om Apuchtins Tilladelse udbredte sig, var
alle Billetterne, 3,600 i Tal (til tre Forelæsninger)
udsolgte paa nogle Timer, saa da Bevillingen til at
opslaa Plakater samme Formiddag kom, var den allerede
overflødig.
VI
For at give en Forestilling om, hvorledes man skriver
og taler under Censur, her et Par Eksempler af
Foredragene.
Det maatte gøres Tilhørerne indlysende, at jeg ret
vel forstod visse Bøgers Indhold, selv om dette
ikke ligefrem turde omtales. Det var f. Eks. umuligt
at anføre den Scene i Dziady, hvor Polens Martyrium
sammenlignes med den Korsfæstedes, men man kunde minde
om den. - Jeg sagde derfor i min Indledning saaledes:
De erfarer af mig, hvorledes Deres Literatur i dette
Aarhundredes første Halvdel spejler sig i en europæisk
Læsers Bevidsthed, erfarer hvad Indtryk en velvillig
Fremmed modtager af Deres Aandsliv.
Thi en velvillig Fremmed er jeg. Ikke en rent
kunstnerisk eller blot aandelig Interesse men
en bredere menneskelig Deltagelse har draget mig
til dette Stof. Der er deri noget, som ikke blot
sysselsætter, men griber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
