Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - Iagttagelser og Overvejelser - II. Andet Indtryk (1886) - VIII. Er Polen som Formaal Opofrelserne værd?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92 Indtryk fra
Polen
VIII
Kraszewski har i sin Forvisningstid engang udraabt:
«0 du Land, der, naar vi dør, beholder saa mangen
Erindring om os, o du skønne Land, vor Moder! Naar
vi siger Farvel til vore Venner, har vi Haabet om at
gense dem hisset, i Himlen. Men aldrig, aldrig skal
vi gense dine elskede Landskaber, dine Linde-Alleer,
dine smaa Landsteder, dine Aaer og Bække, aldrig dit
Foraar, der altid var saa ungt, intet af alle disse
Minder. Kan Himlen virkelig være saa skøn, at den
faar os til at glemme alt dette, eller løber der en
Lethestrøm foran Paradisets Port?»
Der er i disse en barnligt Troendes Ord, som haaber
paa Gensyn med Vennerne, men dog ikke kan vente Gensyn
af Fædrelandet, en Følelse, som hvis man uddyber den
noget, omfatter langt mer end hine Ord.
Hvor underlig er ikke i Grunden denne saa haardnakkede
nationale Stræben hos Polakkerne! De kæmper til
det Yderste for Bevarelsen og Udviklingen af deres
Sprog og folkelige Ejendommelighed, lider for den
Sags Skyld tusinde Kvaler. Hver enkelt af dem véd,
at han skal dø, men han vil have Bevidstheden om
at Sproget og Folket overlever ham, naar han Intet
mere véd om det. Selv de iblandt dem, der tror paa
et andet Liv, indbilder sig ikke, at der i det andet
Liv tales Polsk. Og de Ikke-Troende, der ikke frygter
Tilintetgørelsen for deres Personer, frygter den for
det hele Folk, af hvilket dog hver enkelt skal dø.
Det er en lignende Følelse, som den Følelse af Rædsel,
der griber de fleste Mennesker, naar de første Gang
hører, at Jordkloden langsomt afkøles og engang i
fjerne Tider vil være en iskold Kugle, paa hvilken
intet Liv kan trives. De har altid vidst, at hver
Enkelt i Menneskeslægten skal dø, men de vil, at
Menneskeslægten ikke maa dø. Denne Forestilling om den
stiv-frosne Kugle-Overflade nedslaar alle deres kære
Illusioner om det stedse stigende Kulturfremskridt,
den Religion, som de fleste lever paa, der har opgivet
de aabenbarede Religioner; thi der er endnu kun Faa,
som har begrebet, at Menneskehedens Maal ikke kan
ligge ved dens Ende og Endeligt, ifald der forestaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
