Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - Iagttagelser og Overvejelser - IV. Fjerde Indtryk (1899) - VI. Lærde, Kunstnere og Journalister. Ruthenere. Damerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Polen
153
stilling af hans Beskytters, den daværende Fyrst
Czartoryski^ Besiddelser med Angivelse af le fleuve
da fendre og af Hæderens Tempel. Han havde ellers
visselig den hellige Ild i sig, som blandt hans
Landsmænd foruden ham maaske kun Mickiewicz.
Ogsaa Styka’s Atelier var saare interessant, og
Malerens Kunstnersjæl kom bedst til Orde, naar han
stod blandt de Omgivelser, der var ham kære, fyrig,
skønhedselskende og letbe-gejstret som han er.
Af Journalister var der selvfølgelig alle Typer
fra de fortræffelige til de slemme. Fæl er
alle Vegne den uforstyrreligt selvbeherskede,
overlegne, paatrængende, roligt uforskammede,
evigt frittende Journalist, og værst er han maaske
i Polen, hvor han kan blive dobbelt utaalelig,
naar lian bærer et gammelt Navn, har Adgang overalt
i Aristokratiet, forstaar at gøre sig frygtet af
Mændene og uundværlig for Damerne, hvem han forsyner
med de nyeste Anekdoter og Skandaler. Andre var
fint-dannede, samvittighedsfulde Mænd af det bedste
Selskab, som Slowo Polskiés fortræffelige Stab af
Medarbejdere. Enkelte havde en overraskende Gave til
at levere Øjebliksfotografier af en Personlighed og en
Situation, en Færdighed, ingen dansk Journalist i den
Grad er i Besiddelse af. Overordenlig var ogsaa den
galiziske Journalistiks Velunderrettethed. Hvor det
var Pressen muligt, søgte den med Iver efter Oplysning
selv gennem vanske ligt tilgængelige Kilder. Meget
forundret blev jeg saaledes ved en Dag i et Blad at
finde en fuldkomment rigtig Gengivelse af en Tale,
]eg holdt ved et Fakkeltog i Aaret 1891. Det er mig
ubegribeligt, hvor man har faaet den fra.
Kun en eneste Del af Pressen blev mig efterhaanden
ugun-stigt sindet, den ruthenske. Det gik saaledes
til. Allerede lang Tid før mit Komme havde’jeg fra
Ruthenere i Lwow faaet en Indbydelse til at overvære
en literær Festlighed iblandt dem. En Dag indfandt sig
nu hos mig i Hotellet en Deputation af tre Ruthenere,
af hvilke Professor Michail Hruchevski førte Ordet,
medens den anden, der nu og da lod et Ord falde,
var den bekendte Agitator og Journalist Ivan Franko
(egenlig Frank, da han er af tysk Oprindelse). Disse
Herrer bad mig overvære en Forelæsning i deres
Forening om lille-russisk Literatur og deltage i en
derefter følgende Selskabelighed. Jeg takkede og
modtog. Men da jeg i Dagens Løb kom til at berøre
denne Indbydelse for et Par af mine polske Venner,
opdagede jeg, at jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
