- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tiende Bind /
160

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - Iagttagelser og Overvejelser - IV. Fjerde Indtryk (1899) - VIII. Møde af tre Ungdomsforeninger. Veteranerne. Afsked

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

160 Indtryk
fra Polen

dernæst neppe mindre beklagelige end den mod
Jøderne viste Utaalsomhed. Men Den, der véd,
hvorledes Menneskene nu engang er beskafne, har
ingensinde kunnet mene, at Polakkerne danner en
Undtagelse. Kun er deres nationale Sag ikke mindre
hellig for det. Hovedpunktet i den Drøftelse, der
udspandt sig, var imidlertid for mig at gøre mine
Tilhørere begribeligt det rent Taktiske, jeg havde
for Øje med min Anbefalen af konservativ Handlemaade
i russisk Polen. Man var længe om al forstaa mig. -
Desværre for Polen var Machiavelli ingen Polak og
har aldrig havt Lærlinge eller Efterfølgere blandt
Polens ledende Mænd.

Neppe var jeg naaet tilbage til Hotellet, før en
ventende Vogn kørte mig til Veteranernes Forening. De
Overlevende blandt Deltagerne i Oprørskrigen 1863
havde indbudt mig til sig. Hr. Tadeusz Czapelsld,
mine Warszawa-Venners nære Ven, der var bleven
Medlem af Foreningen, skønt han ikke havde deltaget i
Oprøret, fordi han, dengang kun fjorten Aar gammel,
havde tilbragt alle sine Dage med at støbe Kugler,
var kommen for at afhente mig. Da vi kørte ind i
Gaden, saa vi allerede de gamle Mænd staa ventende
paa Husets Altaner. Formanden for Selskabet af 1863,
fordums Medlem af Nationalregeringen og Statssekretær,
den for sin Tapperhed berømte Jozef Kajetan Janowski,
modtog mig i Døren, førte mig ind og holdt en Tale
til mig, der blev efterfulgt af talrige andre fra
Veteranernes Side. Alle disse Mænd havde jo i sin
Tid været frivillige Soldater eller Officerer under
de forfærdelige og heltemodige Kampe mod russisk
Overmagt. En eneste iblandt dem, en endnu kraftig
Olding, skønt mer end SOaarig, havde allerede været
Officer under Oprøret 1830. En Gang ugenlig, hver
Søndag Formiddag, samles disse Mænd til et fælles,
yderst spartansk Maaltid af nationale Retter i denne
deres Klub, et Maaltid paa Feltfod. Jeg kan ikke
skildre den Stemning, der greb mig, da alle disse
gamle Mænd stillede sig op i Kres omkring mig og
med Begejstring sang Jeszcze Polska. Jeg maatte
jo svare paa de mange til mig rettede Taler, men
tilsidst traadte Taarerne frem i mine Øjne og jeg
kunde ikke tale for Sindsbevægelse; jeg som ellers
aldrig græder.

Ledsagede af Sang og Tilraab tog Czapelski og jeg
endelig Afsked. Da Vognen kørte os bort, saa vi
endnu indtil Gadens Ende Veteranerne tilvifte os
deres Farvel.

Vi traf i Hotellet vore Venner ved Frokostbordet.
Det blev

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:17:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/10/0164.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free