Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - V. Af Maryla Wielopolska's Levned - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168 Indtryk
fra Polen
Sagen hemmeligholdt. Men jeg havde en Fætter, en
ung Fyr paa tyve Aar, der, som jeg senere erfor, var
stærkt forelsket i mig. Han var Student, ung og fyrig;
jeg behandlede ham som en Broder; vi talte mest sammen
om Politik, lagde tusind Planer for den Fremtid,
som en stor europæisk Krig vilde aabne Polen. Dette
Kammeratskab var blevet farligt for ham. Og da han
saa en Medbejler dukke op indenfor hans Synskres,
kendte hans Fortvivlelse ingen Grænser.
Kort før min Broders Ankomst var min Forlovede rejst
til Paris. Min Fætter bestak Postbudet og opsnappede
et Brev, der var adresseret til mig, erfor saaledes
Alt og meddelte det til min Broder. Det kom til de
heftigste Optrin mellem ham og mig. Han var helt
gennemtrængt af aristokratiske Fordomme og vilde
ikke et Øjeblik give den Tanke Rum, at hans Søster
kunde gifte sig med en borgerlig, ovenikøbet med
sin Guvernantes Broder. Han bønfaldt mig, han truede
mig med at udfordre den paa-gældende, han indhentede
Oplysninger om ham og vilde bevise mig, at denne Mand
var en Usling og en Løgner. Jeg vilde ikke høre noget;
jeg ansaa det for min Pligt at bringe mit Offer og led
mere end nogensinde. Paa et lille Bal hos en af mine
Slægtninge tog netop i de Dage min Fætter Lejligheden
i- Agt, gjorde mig en glødende Kærlighedserklæring og
truede mig med, at han vilde skyde sig en Kugle for
Panden, ifald jeg giftede mig med en anden Mand. Jeg
blev frygtelig angst; jeg troede virkelig, at jeg
vilde faa et Menneskes Liv paa min Samvittighed. Jeg
vilde tage hjem fra Ballet; jeg kunde det ikke; jeg
var nødt til at blive der, til det var forbi. Mine
Nerver var saa spændte, at det hvert Øjeblik var
mig, som skulde jeg briste i Graad. Først KL 3 om
Natten tog min Moder Afsked. Da jeg var kommet
hjem i mit Værelse, faldt jeg paa Knæ foran min
Guvernantes Seng og sagde hende Alt. min Frygt, mine
Ængstelser, mit Samvittighedsnag. Nær havde jeg faaet
et Nervetilfælde. Jeg havde Feber, jeg saa allerede
min Fætter døende og hans gamle Moder forbande mig
og give mig Skylden for hendes Ulykke. Guvernanten
søgte at berolige mig, forsikrede mig, at han ikke
vilde begaa Selvmord og lagde mig til Sengs. Det var
en af de frygteligste Dage i mit Liv. Jeg var endnu
saa ung, og det var mig, som havde jeg nu mistet al
Ungdommens Sorgløshed og Munterhed. Jeg led og kunde
ikke forstaa, hvad ondt jeg havde gjort, der kunde
fortjene alle disse Lidelser. De har af Dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
