- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tiende Bind /
171

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - V. Af Maryla Wielopolska's Levned - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Indtryk fra Polen
171

Kvinde. Min hele Natur var i Oprør mod hendes
Uretfærdighed og Grusomhed. Jeg begyndte at afsky
hende, og min Undervisning blev samtidig fuldstændig
forsømt.

Nogle Maaneder gik hen; jeg begyndte at vende
tilbage til Livet igen, og havde jeg ikke stadigt
havt disse to Væsener om mig, saa havde jeg været ret
lykkelig. Sommeren nærmede sig og dermed Tidspunktet
til at forlade Wilna. Jeg glædede mig dertil, fordi
jeg da kunde tage Afsked med min Guvernante.

Øjeblikket kom, og samtidigt erfor jeg, at min
Forlovede havde bortført en ung, rig Pige paa seksten
Aar, der var endnu naivere end jeg, og med hveni han
blev gift. Nu møder jeg undertiden ham og Søsteren
paa Gaden. Saaledes endte denne Tildragelse af mit
Liv, der havde kunnet faa en saa sørgelig Udgang,
og som forandrede mig helt og holdent. Det lader
til. at jeg i den Tid havde forskønnet mig meget. I
Løbet af et Aar meldte den ene Frier sig til mig
efter den anden. Jeg syntes ikke om nogen af dem og
gav dem alle Nej. Jeg hørte nu ofte sige, at jeg var
smuk. Første Gang, en Herre sagde det til mig, tænkte
jeg, han gjorde Nar af mig, og følte mig fornærmet. Da
jeg oftere kom til at høre det, troede jeg det selv
tilsidst. Jeg havde dog sund Sans nok til ikke at
lægge Vægt paa den Slags Artigheder. De smigrede
min Egenkærlighed og min spirende Forfængelighed,
det var Alt. Desværre begyndte jeg nemlig at blive
meget forfængelig. Ikke i den Forstand, at jeg var
stolt af mit Ydre eller af mit gode Hoved, men jeg gav
mig til at søge fornem Omgang, og en Mængde Fordomme,
som jeg hidtil havde været fuldstændig fri for, optog
mig ganske. Jeg følte mig ikke vel uden i Omgivelser,
der nøje svarede til mine Fordringer med Hensyn til
god Tone og udsøgte Former. En af mine Tanter, der
havde bidraget meget til at udvikle disse Fornemmelser
hos mig, indførte mig i en stor Del Huse, hvor jeg
hørte dumme og tomme Samtaler og jævnligt maatte
deltage i Dans, som altid har kedet mig. Jeg gjorde
disse Krese visse Indrømmelser, som kostede mig meget,
ofrede dem f. Eks. et Barndomsvenskab med en ung Pige,
hvis Forældre havde et daarligt Rygte og ikke blev
modtagne i det gode Selskab, skønt de tilhørte det
ved Fødsel og Opdragelse. Jeg foragter mig selv,
naar jeg nu tænker derpaa.

Jeg lærte paa den Tid en anden ung Pige at kende,
der var nogle Aar ældre end jeg, og med hvem jeg
sluttede et fortroligt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:17:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/10/0175.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free