Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - V. Af Maryla Wielopolska's Levned - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Polen
177
Art Aandsslaphed, som lidt efter lidt listede sig over
mig. Alt dette havde maaske da kunnet drive mig til
frivilligt at indgaa et af de Ægteskaber, hvoraf man
ser saa mange, i hvilken Kvinden har solgt sig for
Fruetitlen og for en glimrende Samfundsstilling. Jeg
var vist dengang ikke langt fra at handle som saa
mange Andre. Genkender De i mig, som jeg dengang var,
endnu den unge,, uskyldige og begejstrede Pige, jeg
har skildret Dem, og indser De nu, hvor stærkt jeg
er forandret?
Ingen vidste, hvor ondt jeg havde det. Jeg skjulte de
Saar, der var slagne min Stolthed, skjulte nrn Skam,
og efter at have tilbragt nogle Maaneder i Ro og
Fred, genfandt jeg min Ligevægt. Men jeg var blevet
en Anden. Jeg kendte mig neppe selv igen. I alle
religiøse Spørgsmaal var jeg blevet ligegyldig, ja
vantro. Jeg overholdt visse Former, men af Vane. Der
var endog en kort Tid, hvor min Fædrelandskærlighed
var kølnet, skønt den for mig er og altid vil vedblive
at være den helligste Religion.
Da hændte det, at min Søster blev alvorligt syg, og
Lægerne forordnede en Rejse til Italien. Ved Tanken om
at skulle tilbringe en Vinter i Syden rystede jeg al
min Sløvhed og Kummer af mig. Men førend vi foretog
denne lange Rejse, faldt det i min Lod at nyde en
af de reneste Glæder, som nogensinde er blevet mig
forundt. Jeg fik Tilladelse til med en Slægtning at
rejse til Krakow til en stor national Festlighed,
som skulde afholdes der. Den blotte Tanke om at faa
Krakow at se, den By, hvor vore Konger og Helte ligger
begravne, gjorde mig lykkelig. De, som kender mig,
kan forestille Dem, med hvilken Sindsbevægelse jeg
kastede mig paa Knæ foran Kosciuszkos Kiste. Det hele
Ophold i Krakow var en Fest for mig. Jeg, der var født
og opdraget i Rusland, havde aldrig hørt de hellige
Ord Fædreland og Frihed nævne med høj Røst. Det var
jo vel ikke andet end Ord, men de var mig kære; de var
Udtryk for en stor Tanke, og det var mig, som skimtede
jeg allerede vor Befrielses Morgenrøde, da jeg hørte
vore Nationalsange og Revolu-tionssange blive sungne
paa aabne Pladser af Tusinder af Stemmer. Hver Node i
disse Sange var jo indgravet i mit Hjerte. Jeg saa der
store Herrer i Nationaldragt broderligt række Haanden
til fattige Bønder, jeg saa talrige Deputationer
bringe Kranse, o£ Bøndernes Kranse rørte mig mest.
Faa Uger efter rejste vi til Italien. Hvilken
Oplevelse at se Italien for første Gang og ved
Foraarstid! Aldrig før havde jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
