Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - V. Af Maryla Wielopolska's Levned - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Polen
179
voldt mig Uro. Hele den næste Uge var han vor
uadskillelige Ledsager; han viste os Rom, han gav
os fortræffelige Middage, han sendte rnig daglig
Blomster. Han talte meget med mig og viste sig for mig
i et nyt Lys. Med stor Behændighed bibragte han mig
den Tro, at naar han i Italien udgav sig for Greve,
saa var det kun for derved at have en bedre Stilling
ved Hoffet og saaledes kunne gøre mere for sine
Landsmænd, de andre polske Emigranter, hvem det ikke
var tykkedes som ham at fortjene sig en Formue. Han
forsikrede mig, at hans Livs eneste Maal var at gavne
sit Land. Jeg troede ham og rørtes. Alligevel tænkte
jeg med Glæde paa Tilbagerejsen til Polen. Dette
Forhold, som ikke var rigtig klart, tyngede mig,
og jeg følte mig lettet, da vi en Dag ved vor
Hjemkomst fandt en Billet fra ham, sorn meddelte
os, at Forretninger nødsagede ham til en pludselig
Bortrejse fra Rom, men at han sikkert haabede paa et
Sammentræf med os paa Hjemvejen i Bologna.
Morgenen derefter sad jeg ene hjemme og nød ved det
aabne Vindue Udsigten ud over Rom og den rene, lune
Foraarsluft, da jeg hørte det ringe, og ind traadte
en polsk Herre, Ven af den anden. Dette tidlige Besøg
forundrede mig. Denne Polak var en ældre Mand, en af
Hovedmændene fra Oprøret 1863, hvem jeg holdt meget
af. Han havde paa vore Modtagelsesaftener fortalt
mig saare meget om hin Tids Begivenheder, der saa
levende sysselsatte niig og som ikke kendes i alle
Enkeltheder af nogen som af ham. Han var en fattig og
syg Stakkel, og jeg vidste, at hans Ven havde vist sig
ædelmodig overfor ham. Derfor anede jeg underlig nok,
hvad han vilde sige, inden han lukkede Munden op.
Han sagde: «Frøken! jeg er glad ved at træffe Dem
ene hjemme. Jeg har mødt Deres Moder og Søster paa
Gaden og benytter Øjeblikket til at tale med Dem om
en meget vigtig Sag. Hvad synes De om min Ven?» -
«Hvad skal jeg svare paa det Spørgsmaal, jeg kender
ham jo neppe; for en halv Snes Dage siden saa jeg
ham for første Gang.» Jeg følte, at jeg blev bleg;
jeg mærkede, at et afgørende Øjeblik i mit Liv var
indtraadt «Frøken!* fortsatte han, «min Ven elsker
Dem; han har elsket Dem fra den første Dag, han saa
Dem. Han er ulykkelig over at maatte rejse uden at
have sagt Dem det selv; men paa den anden Side har
det ikke været ham ukært at bruge mig som Tolk. Han
forstaar meget godt, at en ung Pige som De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
