Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - V. Af Maryla Wielopolska's Levned - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180 Indtryk fra
Polen
Ikke kan føle Kærlighed til ham; men han vilde
idetmindste gerne havde den Beroligelse, at De ikke
nærer nogen Uvilje mod hara.» Jeg sagde: «Før jeg
svarer paa Deres Spørgsmaal, maa jeg have Lov til at
stille et andet: Véd Deres Ven, at jeg ingen Formue
har? Da han ser os rejse og gaa i smukke Dragter,
har han maaske tænkt, at jeg er rig. Men det er
ingenlunde Tilfældet. Min Medgift er saare beskeden.*
- «Tro mig, Frøken, han har ikke skænket Deres
Formuesforhold en Tanke. Han gør store Forretninger,
tjener Millioner. Han elsker Dem simpelthen, v -
«Blot den Tanke at jeg, hvis jeg giftede mig med ham,
for bestandig maatte forlade mit Land og min Familie,
faar mig til at gyse.» – «Frøken, dersom De holder af
ham, vil dette ikke falde Dem tungt.» - «Saa maa jeg
da aabent sige Dem, at jeg elsker ham ikke. Jeg føler
intet for ham, han er mig fremmed, og han er mere end
dobbelt saa gammel som jeg; hvorledes kan jeg da for
hans Skyld forlade Polen for bestandig b - «Min Ven er
Emigrant og kan ikke vende tilbage; men jeg er sikker
paa, at De hvert Aar kan tilbringe nogen Tid hos Deres
Familie. De vil aldrig komme til at lide noget Savn,
De vil tilhøre Italiens højeste Krese, vil komme til
Hoffet, hvor han er saare velset.* - «Vilde De selv
give ham Deres Datter, hvis han bad Dem derom?» -
«Med største Glæde. Jeg giver ham ikke ud for at være
fuldkommen. Han har sine Fejl, han er forfængelig og
hovmodig; men hans store Egenskaber bøder derpaa.*
Denne Samtale varede to fulde Timer. Jeg var dødtræt;
mit Hoved svimlede. Endelig gik han. Saasnart han
havde lukket Døren efter sig, brast jeg i Graad. Jeg
forudsaa, det vilde blive mig umuligt at afslaa
et saa glimrende Parti; jeg vidste forud Alt, hvad
man vilde sige til mig for at tvinge mig til dette
Giftermaal, og jeg foer sammen. Aldrig endnu havde jeg
følt mig saa nær ved det uundgaaelige Resultat. Jeg
frøs om Hjertet ved Tanken om at skulle sige Farvel
til alle de lyse Drømme, som min Indbildningskraft
havde fostret. Jeg ønskede, jeg kunde fly mig selv,
ønskede at flygte hen i en eller anden dunkel Krog,
hvor jeg kunde faa min Fornuft til at tie og kunde
overdøve mit Hjertes Stemme, som klagede sig. Jeg
skulde da altsaa for stedse give Afkald paa den Lykke
at elske. Og hvis jeg - efter at have giftet mig med
denne Mand, som jeg ikke elskede, og som begyndte at
blive mig forhadt netop nu, da han skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
