Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - V. Af Maryla Wielopolska's Levned - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182 Indtryk
fra Polen
ikke et eneste Udbrud af Medlidenhed med den stakkels
unge Pige, der skulde rives bort fra Alt, hvad hun
hidtil havde elsket, for at gives hen til en Mand paa
halvtresindstyve Aar, der var hende saa ligegyldig som
fremmed. Men hvor haardt Brevet end var, jeg fandt
dets Indhold sandt, og i samme Minut besluttede jeg
at sige Ja.
Jeg sagde det til min -Moder, jeg skrev det til
mine Slægtninge. Der blev en almindelig Jubel. Lægen
ønskede, at vi skulde tage Søbade ved Sorrent, og der
skulde da «Greven» støde til os. Han skrev næsten hver
Dag til min Moder og sendte mig Bøger og Aviser. De
første Dage i Sorrent var rolige. Ensomheden og
Synet af det dejlige Hav, der altid virker stærkt
og beroligende paa mit Sind, var velgørende. Men
Roligheden varede ikke længe. En Aften fik Moder
et Telegram., der meldte os hans Ankomst næste
Morgen. Jeg sov ikke den hele Nat.
Han kom. Jeg stræbte at være rolig og naturlig; men
jeg maatte gøre Vold paa mig selv for at overvinde min
Sindsbevægelse. Vi tilbragte Dagen sammen, og véd De,
hvad jeg sagde til mig selv, da jeg om Aftenen stod
ene i mit Kammer? «Den Mand elsker mig ikke». Han
havde vist den største Iver for at behage rnig, havde
været fuld af næsten rørende Omhu for min Moder,
og dog advarede et Instinkt mig. Men hvilket Maal
kunde han have?
Nogle Uger gik saadan hen. Han gættede mine mindste
Ønsker og imødekom dem alle, ordnede Sejlture,
Middage, fik i Neapel Teaterdirektørerne, som han
alle kendte, til at ændre Repertoiret og spille de
Stykker, jeg ønskede at se. Jeg levede i en Hvirvel
og følte dog stadigt den Tomhed inderst i mit Sind,
som intet af dette kunde fylde. Moder fik ham snart
hjerteligt kær, min Søster skiftede ganske Mening om
ham, jeg selv gjorde hvad muligt var for at vænne
mig til ham. Han og jeg førte Samtaler om Politik
i Almindelighed og om vort Fædrelands Skæbne. Jeg
troede, at han var af Hjertet Polak, og det Træk
led jeg hos ham. En Aften, da jeg var blevet ene
med ham paa Vejen langs Havet, idet min Moder og
min Søster holdt sig lidt tilbage, talte han for
første Gang til mig om sin Elskov, og det med en
Simpelhed, en Ydmyghed, der rørte mig. Dog var mit
første Svar dette: «Har De nu ogsaa forstaaet, at
jeg er et daarligt Parti?> - «Det er Dem, Frøken,
som gør et daarligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
