Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - VI. Polens romantiske Literatur i det nittende Aarhundrede - Literære Berøringspunkter mellem Polen og Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Polen
189
Aar 1700. Først i 1836 blev hans fortræffelige
Erindringer fundne og udgivne.
Naar man til disses Omtale af Datidens Danske føjer,
at Lelewel har skrevet en Bog om Edda Skandinawska og
at der i adskillige af Polens romantiske Digtninge,
f. Eks. i Krasinski’s Irydion, af og til gives
fantastiske Skildringer af Danmark i Hedenold paa Kong
Odins Tid, saa indskrænker sig rimeligvis hertil hvad
der i Polens Kultur- og Aandsliv findes af Indtryk
fra Danmark.
Saa har dog Polens Tilværelse sat noget dybere Spor
i den danske Literatur. Det er især de kritiske
Perioder af Polens Historie i det 19de Aarhundrede,
Revolutionerne i 1830-31 og i 1863, som henledede
Opmærksomheden paa dette Land og vakte Deltagelse,
en flygtig Deltagelse ganske vist, men en oprigtig.
Mellem Aarene 1830 og 1840 opstod der i Danmark som
andensteds smukke og følelsesfulde lyriske Poesier
om polske Æmner (saaledes Paludan-Mullers Raab til
Polen, Aarestrups En polsk Moder), og i 1839 udkom
Hauchs bekendte store Roman En polsk Familie med de
indlagte skønne Sange, af hvilke én: Hvorfor svulmer
Weichselfloden hører til de ypperste og oftest sungne
i vor Literatur.
Denne Roman har Interesse som det eneste større Forsøg
af en Dansk paa at sætte sig ind i polsk Sjæleliv
og Samfundsliv. Alligevel er den som Roman et Værk
af underordnet Rang, Karakterskildringen er svag
og virkelighedsfjern. Det var ganske i Tidsaandens
Medfør, at det ikke faldt Hauch ind at skildre efter
Selvsyn. Han foretog ingen Rejse til Polen, gav sig
ikke til at studere blot et Par polske Familier paa
Stedet før han saa vidtløftigt frernstilte en, men
han satte sig med stor Omhu ind i de oversatte polske
Folkesange, bearbejdede eller genskabte dem paa Dansk,
og saaledes er der da i de Toner af Vemod, Forsagelse,
Fædrelandskærlighed og katolsk Religiøsitet, som
klinger igennem Romanen, af og til anslaaet noget,
der lyder som en polsk Akkord.
Selve den nævnte Sang, der paa en Maade er hele
Bogens Aand, bragt i knappest Form, og som under
Dans bliver sunget i et af Bogens Hovedoptrin, er
ganske bygget over Motiver fra polske Folkesange,
som de synges den Dag idag under Krakowiak-Dansen.
Folkesangene bestaar altid af Tolinjes-Strofer,
i hvilke den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
