Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - VI. Polens romantiske Literatur i det nittende Aarhundrede - II. Den polske Romantik bestemt ved Folkekarakteren, den europæiske Romantik og den politiske Situation. Særegne Synspunkter for Modsætningen: Klassisk og Romantisk. Dyrkelsen af Napoleon og Byron. Forhold til Shakespeare og Dante. Landflygtighedens Indvirkning paa Forfatternes Følemaade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Polen
199
Hvad hos Runeberg fattes, er kun den høje, nationale
Selvkritik, som udmærker Mickiewicz og Polens
Digtere i det Hele. Hans Finner er Helte, Helte
«i Vinterdragt*, Helte i Pjalter undertiden, men
altid Helte. De har næsten ikke Fejl. Saa har trods
al glødende Kærlighed til Landsmænd Polens Digtere
ganske anderledes forstaaet at udfolde alle Sider, de
skrøbelige som de stærke, af deres Nations nedarvede
Karakter. Rigtignok har de ogsaa havt et langt rigere
Stof at tage til, Ikke et uoplukket Folk som Finnerne,
hvis Sprog endnu ikke var noget Kultursprog, men et
Folk med en tusindaarig Civilisations Lys og Skygger.
Polens særegne Forhold maatte her nødvendigvis
forrykke de andensteds gældende Synspunkter for
Modsætningen Klassisk og Romantisk.
Ganske vist, naar man læser Mickiewicz’s Programdigt
Romantiken med dets Hævden af Folkets Undertro som
mere værd end den klassiske Forstandighed, saa er
der i denne Begejstring for Spøgelsetroen og i dette
Had til den kolde Kløgt, som iagttager med Glasset
for Øjet, noget, som er fælles for Romantiken i alle
Lande, ja endog noget kedeligt romantisk. Allevegne
følte Romantikerne en Tilfredsstillelse ved at
lade det nye Følelses-Opsving føre over i Aandetro
eller folkelig Overtro. Allevegne er der ogsaa en
Forbindelse imellem den i Literaturen frembrydende
Romantik og Aarhundredets store religiøse Modstræv
mod det forriges Ligegyldighed for alt Dogmatisk.
Men der er to Omstændigheder, som ligefuldt giver
den polske Romantik et eget Præg. Først den, at
det katolske Sigte som rettet mod Magthaverne ikke
saaledes mindede om Middelalder og Lenstid som
andensteds. Dernæst den, at Dobbeltmodsætningen:
Klassicisme og Romantik, Frisind og Fortidsdyrkelse,
ikke faldt sammen her som i saa mange andre Lande. I
Frankrig f. Eks. var Romantismen fra først af mistænkt
ikke blot som oplysningsfjendtlig men som Fortidens
Statsorden hengiven. Victor Hugos første Oder var
lidt af begge Dele. Romantikernes ypperste Modstander
var den berømte Frihedsven Armand Carrel, de franske
Republikaneres anerkendte Høvding. I Polen derimod
var Romantikens Modstandere (Mænd som Sniadecki,
Beku, Osinski) i Reglen Embedsmænd og af politisk
Overbevisning det Bestaaendes Tilhængere, medens
Romantiken straks fra først af med Rette blev anset
for Magthaverne fjendsk,
13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
