Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - VI. Polens romantiske Literatur i det nittende Aarhundrede - II. Den polske Romantik bestemt ved Folkekarakteren, den europæiske Romantik og den politiske Situation. Særegne Synspunkter for Modsætningen: Klassisk og Romantisk. Dyrkelsen af Napoleon og Byron. Forhold til Shakespeare og Dante. Landflygtighedens Indvirkning paa Forfatternes Følemaade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202 Indtryk fri*
Polen
regne Begyndelsen til en ny Tidsalder. Dette Ord
indeholder en hel Aabenbaring angaaende ham og
Fremtiden.» Mickiewicz beundrer i sit mystiske Tidsrum
Napoleon som en Halvgud. Denne var ingen Galler,
havde ingen Esprit, intet Vid, følte sig draget til
Østerland. «Sorn alle de største,» siger Mickiewicz
med en Vending, i hvilken han mødes med Disraeli,
«følte Napoleon sig hemmelighedsfuldt hjemme i Østen.>
Hans Liv beviser for Mickiewicz den usynlige og
lønlige Verdens Tilværelse. Han har havt Varsler,
fulgt Varsler; han har besiddet et umiddelbart
Snarsyn. Derfor er han den slaviske Stammes Mand;
thi det slaviske Folk er Snarsynets Folk. Og saaledes
bliver han for Mickiewicz Kilden til Alt, hvad det
polske Folk i Datiden beundrer.
Atter og atter fremhæver Mickiewicz at Napoleon skabte
Byron, og at Byrons Liv og Hæder atter vakte Pusjkin,
saa Napoleon middelbart ogsaa har avlet ham.
Da Poesi efter Mickiewicz’s Bestemmelse er Handling,
bliver Napoleons Liv den højeste Poesi. Ja endnu
mere: Hans Sendelse var den: at frelse Folkene og
dermed hele Verden (Fortalen til L’Église et le
Messianisme}. Og idet St. Helena nærmer sig til at
blive et Lidelsessted som Golgatha, falder et Skær fra
Kristi Lidelseshistorie over Napoleons Liv og Død.
Den samme Tilbøjelighed til ukritisk Henrykkelse,
den samme Begejstring for det Blændende lægger sig for
Dagen i disse slaviske Digteres Forhold til Byron. Saa
udprægede Modsætninger som Mickiewicz og Slowacki enes
i en gennem en Aarrække varende Byrondyrkelse. Som
Washington intet Indtryk havde gjort, medens Napoleon
henrev, saaledes agtede Ingen paa Shelley, medens
Byron var paa Alles Læber. Man troede for fuldt Alvor,
at Byron var Englands største Lyriker.
Mickiewicz havde endog for at gøre Byrons aandelige
Nedstamning fra Napoleon mere indlysende, øjensynligt
uden ringeste Kendskab til Wordsworth eller Coleridge
eller Keats eller Shelley, skrevet: «Jeg anser det
for bevist, at den Straale, som tændte den engelske
Digters Ild, udgik fra Napoleons Sjæl. Hvorledes
skulde man ellers kunne forklare dette Menneskes
Tilværelse midt i den fra forrige Aarhundrede
stammende udlevede engelske Literatur .... Byrons
engelske Samtidige har tiltrods for det Mønster, hans
Geni afgav, og den Indflydelse, der udgik derfra,
Intet frembragt, der kan sammenlignes dermed; og
efter Digterens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
