Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - VI. Polens romantiske Literatur i det nittende Aarhundrede - III. Romantikens Forløber Brodzinski. Folkevisen. Den ukrainiske Digterskole: Malczewski, Zaleski, Goszczynski
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216 Indtryk
fra Polen
Fædrelandet er jeg fremmed, mine Skæbner har afsat
sorte Ar i mit Bryst. At jeg saa ung maatte tære
Verdens giftige Brød, det er det, som har betynget
mit Hjerte og som vækker min
Graad.....naar jeg synger en Sang, er Melodien
sørgmodig.^
Det er tydeligt nok, at Digteren i ham paa en
troskyldig og ubehjælsom Maade har villet indføre
sin egen Personlighed i det Digt, der skulde overleve
ham og efter hans Død gøre ham saa navnkundig.
Til den ukrainiske Digtergruppe hører endnu foruden
en Række mindre Aander (Padura, der gjorde sig til
vandrende Folkesanger, og Grabowski, der skrev
Ukrainiske Melodier) de to Modsætninger Zaleski
og Goszczynski, begge paavirkede af Brodzinskis
Forelæsninger med disses Henvisning til Hjemlandets
Natur.
Bohdan Zaleski,åer (født 1802) efter at have tiet
i mere end en Menneskealder i Firserne døde i
Paris, er ikke som Malczewski den polske Adels,
men Kosakkernes Digter. Atter og atter har han
besunget sine kære Stepper, sit Dnieprland, og i
Grunden intet andet. Han siger selv, at for ham er
Fuglesangen dér og de unge Pigers Viser og Mændenes
Sange til Atamanernes Pris strømmet sammen til en
eneste levende Sang, som han har inddrukket i fulde
Drag. Blid og elegisk udsynger han Længslen efter
Steppen, Hjemveen efter Ukraines Natur, Kosakkens
farefulde Liv og Forladthed i Døden. Forsonlig som
han er, forb;-gaar han ethvert Æmne fra den Tid, da
Polen pinte og undertrykte Kosakkerne og disse rejste
sig i uafbrudte Kampe imod hans Fædreland, men søger
tilbage til det sekstende Aarhundredes fredelige
Tider, ogsaa der udrensende alt Frastødende og
Raat. Hans mest kendte Digtning Den hellige Familie,
er en temmelig blodløs, kristelig Idyl, som behandler
Tiden efter Paaske i Jerusalem paa Kristi Barndoms
Tid, skildrer Forældrenes Uro for Barnet, indtil det
findes lærende i Templet, og med blege Farver maler
Stemningen i og udenfor dette Tempel. Digtet har sin
egenlige Værdi ved Billedet af Pilgrimmenes Tog fra
og til Jerusalem i det duftende Foraar med Lejring
under aaben Himmel. med det tarvelige Aftensmaaltid,
som skaffes fra Landsbyerne og med Børnenes Jubel
omkring Bivuakens Ild - et Billed, som er den
ligefremme Gengivelse af hvad han havde iagttaget paa
sit Hjemlands Stepper, naar de sydrussiske Pilegrimme
ved Paaske-tid valfartede til deres hellige Steder -
kun at der ikke er den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
