Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - VI. Polens romantiske Literatur i det nittende Aarhundrede - V. Den politiske Situation bestemmer alle Æmners Behandlingsmaade. Synspunktet for Elskov og Had, Datter- og Moderfølelse. Forholdet mellem den Enkelte og Folket, mellem Geniet og Omverdenen, mellem Følelsen og Fornuften, Forholdet til Religion og Filosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236 Indtryk fra
Polen
Dette er ikke den sorgløse, nordiske Opfattelse af
Geniet som Lykkens Udkaarne, der med Lethed ved et
Under finder hvad Forskerne forgæves søger. Men Conrad
er lige saa langt fra at ligne de grublende Helte,
med hvilke George Sand i sin Tid sammenlignede ham,
en Manfred eller Faust. Thi Tanke- ’ livets Glæder
og Kvaler indtager langtfra den fremragende Plads
i Polens Poesi som i Tysklands eller Englands. Den
menneskelige Tankes lange og møjsomme Frihedskamp
for at vikle sig ud af Fordommenes tusindfoldige
Svøb, dens Forsøg paa at gennemtrænge Tilværelsens
Hemmeligheder, som andensteds skildres med Tillid til
Tanken som ledende Magt og med Tro til dens Sejer -
alt dette forekommer her kun som dumdristig Stræben
eller som Udbrud af tragisk Fortvivlelse.
Thi for alle Digterne er i Grunden det Svar,
Religionen giver, det endelige Svar. De tvivler
stundom, men de forkaster aldrig. Selv naar de fjerner
sig længst fra Katolicismens enkelte Troesartikler,
selv naar de retter Angreb mod Kirken og dens Præster-
eller stiller det Hellige i en komisk Belysning,
fjerner de sig ikke fra Grundvolden for Kristendommens
Verdensopfattelse.
Saaledes saa vi af Odyniec’s Breve om Opholdet
i Weimar, denne elskværdige Beskrivelse af et
Samliv mellem Genier, Talenter og smukke Damer,
at hvor stor Beundring end Forfatteren nærer for
Goethe som Kunstner og Videnskabsmand, af Goethes
Verdensanskuelse har han intet forstaaet, og selv
om Mickiewicz har forstaaet den bedre, er det dog
klart, at han ikke har følt større Tiltrækning
til den. Odyniec’s Overvejelser over Faust er saa
kvindelige som Fru de Staels i Bogen Om Tyskland,
og Mickiewicz formaaede ikke i Goethes Naturdyrkelse
og Natur-fromhed at se andet end Ligegyldighed
overfor en aabenbaret Religion. Ganske i samme Aand
udtrykker ogsaa Krasinski sig, naar han i Fortalen
til Morgendæmring taler om at «den tyske Filosofis
flegmatisk-rasende Fornegten nu har ført ud i et
Kaos>, naar han altsaa i det dristigt foregribende
Forsøg paa at give en Tankebygning af Verdensaltets
Grundbestemmelser og Grundlove, kun ser Fornegtelsen
af en Aabenbaring.
De polske Digtere delte ikke den største Tyskers
Fornufttro, oprindeligt fordi, som de dunkelt
følte, med Troen paa, at der ikke er foreskrevet den
menneskelige Begriben faste, uoverstigelige Skranker,
følger som nødvendig Udfyldning Troen paa, at der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
