Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - VI. Polens romantiske Literatur i det nittende Aarhundrede - VI. Hos Hoveddigterne Mickiewicz, Slowacki og Krasinski to Grundmotiver: Udmaling af Grusomheder og Udsyngen af Forhaabninger. Hævnens Poesi hos de første Digtere, Kærlighedens Poesi hos Krasinski
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246 Indtryk
fra Polen
ham, syntes han ikke at kende igen, stirrede kun paa
dem med et aandsfraværende Blik:
Alt, hvad han havde lidt i de Dage, han blev pint,
og Alt, hvad han havde tænkt i de Nætter, han laa
vaagen, det aabenbarede dette Øje i et Sekund. Det var
frygteligt at se til, det lignede de Rudestumper, der
er blevne siddende i Fængslers tilgitrede Vindver.,
hvis Farve er graalig som Spindevæv, men som, sete fra
Siden, har Regnbue-Genskin og i hvilke man opdager en
blodig Rust, Spejllys og mørke Pletter. De har tabt
deres Gennemsigtighed, men deres Overflade røber, at
de længe har været udsatte for Fugtighed, Forsømmelse,
Støv og Mørke.
Naar man spørger ham om Noget, tror han endnu
bestandig at være i Fængsel og siger, at han véd
Ingenting.
En ung Dame [det skal være de Landflygtiges
kvindelige Forsyn Claudia Potocka] spørger:
«Hvorfor vil De ikke behandle slige Æmner?> En
Greve svarer: «Den gamle Nierncewicz kan bruge dem
i sine Erindringer.» En Literat udraaber: «Det er
en frygtelig Historie.» En anden: «Tragisk, paa mit
Ord.» En tredje endelig siger: «Man hører Sligt, men
hvem vilde læse det! Og hvorledes kan man behandle
samtidige Begivenheder? Istedenfor mytiske Personer
bringe Øjenvidner paa Scenen! Og saa er der desuden
én ukrænkelig og hellig Regel for Kunsten. Det er,
at Digterne maa vente med at behandle en Begivenhed,
til ... til ...» En ung Mand: «Hvor mange Aar skal
man venie, til en frisk Kendsgerning er bleven saa
tør som Tobak og saa honningsød som en Figen?» Første
Literat: «Der gives ingen
bestemte Regler.* Anden: «Tusind eller totusind
Aar . . . Man
>
kan da Ikke sætte paa Vers, at de gav ham salte
Sild.*
Man vil allerede af det Anførte have faaet et Indtryk
af den Kraft og Anskuelighed, hvormed Lidelser er
udmalte her.
Man læse 5 det Foregaaende Sobolewskis Replik om de
tyve Kibitkaer (Slæder) fulde af unge Studenter og
Skoledrenge fra Samogitien, som han saa køre afsted
til Sibirien under Trommehvirvlers Lyd, medens
Folkemængden stod som en Mur udenfor Fængslet bag
Gardister med opplantede Bajonetter. Hvert Træk her
er Liv. Agt f. Eks. paa disse Linjer:
Stakkels Børn, de havde alle, som Rekrutter, raget
Hoved og Lænker om Fødderne. Den 3*11 gste, der
kun var ti Aar gammel, klagede sig; han kunde ikke
løfte sine Lænker og viste sine nøgne og blødende
Fødder. Politiofficeren spurgte, hvorfor han klagede,
og menneskelig, som han var, undersøgte han selv
Lænkerne. Ti Pund! det stemmer med Reglementet*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
