Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - VI. Polens romantiske Literatur i det nittende Aarhundrede - IX. Spaltninger mellem Digterne. Romantikens Opløsning. Vore Dages polske Literatur. Sammenfattende Dom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282 Indtryk
fra Polen
ket ikke Aander spillede en Rolle, hyppigt en
Hovedrolle. De syntes mere poetiske og mere ideale
end Mennesker af Kød og Blod. De erstattede Guderne
i de antike Poesier, oversvømmede selv de samtidige
Stoffer som i Dziady og selv det historiske Drama som
i Slowacki’s Cenci. Fremmaningen af den fjerne Fortids
Skikkelser i polsk Roroanliteratur turde være en ny
og kun lidet mindre virkelighedsfjern Spiritisme. Thi
ogsaa disse falder hyppigt under Inddelingen: gode
og onde Aander.
Der er kun én Fremtid for Polens Skønliteratur,
efterat Romantikens Dage er omme, det er den, at blive
moderne, et levende Udtryk for vor egen Tidsalders
Liv.
Polens hele Aandsliv og Skriftverden drejede sig
et langt Tidsrum igennem om Spørgsmaalet om dets
Tilværelse. Vi har set, at dette Spørgsmaal udviklede
sig til at være Spørgsmaalet om de højeste Ideers
Virkelighed. Men, det forstaar sig, evigt kan et
Folks Literatur ikke vedblive at dreje sig om saa
almindeligt et Æmne. Den Grundføielse, som Polens
..romantiske Literatur gav Udtryk, vil ikke tabe sig,
men den kan ikke vedblive at være eneraadende, uden
at Literaturen forarmes.
Den altfor overvejende Følelse af Samhørighed med
andre, af almene Lidelser og almene Bestræbelser,
den stadige Spillen paa en enkelt Streng maa hindre,
at de Enkelte med deres hele Ejendommelighed træder
frem i Literaturen. Idet de stadigt opfattes som
Led i en Helhed, delende Glæder og Skuffelser med
andre, naas der ikke ned til Dybden af Tilværelsens
Kval. De fremstilles ikke som ensomme nok. Er det
galt ikke at se Skoven for Træer, saa er det ogsaa
urigtigt, ikke at se Træerne for Skov. Vistnok er
her i Digternes Ungdomsværker nok af de Byronske
Heltes halvt paatagne Ensomhedsfølelse. Men det
stilfærdige Menneskes Ensomhedsfølelse faar intet
Udtryk. Hermed hænger det sammen, at Personerne i
denne Literatur trods alle de onde og haarde Skæbner,
der hagler ned over dem udefra, ikke er ulykkelige
nok. De Ulykker, hvis Skueplads den ydre Verden er,
findes her i rigt Maal. Men den dybeste Tragedie,
den, hvis Scene Menneskesjælen kan være ogsaa uden
nogen særlig Forfølgelse af en fjendtlig Skæbne, føres
ikke i samme Grad frem for Læserens Bevidsthed. Disse
Digtere har saa naturligt følt Trang til at sige
deres Læseverden et trøstende, for-haabningsfuldt
Ord, at de ikke har loddet Ulykken tilbunds med
deres Indbildningskraft. Og paa den anden Side har
Polens ro-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
