Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - VI. Polens romantiske Literatur i det nittende Aarhundrede - X. Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286 Indtryk
fra Polen
selve det Mag nå Charta, hans Folk i det højeste
Øjeblik af sit Liv udstedte for sin Fremtid og som
aldrig retsligt er- sat ud af Kraft, udstillede
her i en fremmed Hovedstads Kejserpalads som blotte
Seværdigheder. Det maa være som at læse sit Navn paa
en Ligsten.
At bekæmpes, at forfølges, at behandles som Forbryder,
naar man er i sin Ret, det lader sig bære; men at
se sig behandlet som død, at se sine Minder, sin
Stolthed, sin Fane, sit Fribrev udstillede til Haan
af en Anden som hans Ejendele, som Snurrepiberier
fundne i en Grav, det er med sine Øjne at se, med sine
Hænder at gribe den fuldbyrdede Undergang af det,
for hvilket man lever - og dog at skulle fortsætte
Livet i Tro derpaa.
Atter og atter vender man tilbage til den Tanke:
Hvor dette Polen dog er sindbilledligt! Thi hvad
anden Lod end Polakken har i denne Tidsalder Enhver,
der har elsket Frihed og villet noget Godt! Hvad
har han oplevet andet end Nederlag! Naar har
han set et Glimt af Sol? Naar har han hørt et
Fremgangssig-nal? Overalt, overalt de stærke
Voldsmænds Fanfarer eller de frække Hykleres
Orgelkoral! Og allevegne Dumheden som Livvagt om
Løgnen, og allevegne Ærefrygt for det, som er usselt,
og allevegne den samme Pøbelhaan over det Eneste,
som er helligt.
Ja Polen! du er det store Sindbillede, Symbolet
paa den bagbundne Frihed, der trædes paa Nakken,
Udsigtsløshedens Symbol med Haab mod al Sandsynlighed,
trods Alt.
Naar den Fremmede ser dig, dækket af dit Snelag ved
Vintertid, saa synes Kulden og Sneen og den evigt
mørke Himmel ham i den Grad at stemme med dit Væsen,
at han næsten ikke kan tænke sig disse nøgne Træer
bedækkede med Blade, disse Gader og Veje snefri,
denne Himmel ren og varm, dette Land uden Vinter.
Men kommer han saa til Warszawa en Sommerdag,
naar Solen blinker igennem det tætte Løvværk i den
Sachsiske Have, naar Den grønne Plads (Zielony
Plac) svarer til sit Navn, og Lazienki ligger,
smilende og elegant, Indfattet af sine Trægrupper,
spejlende sig i sin Park, saa føler han, at ogsaa Sol
og Sommervarme har hjemme her. Wilanow lokker ham,
Sobieskis skønne Lystslot, som han hidtil kun har set
i kolde Foraarsdages Lys, og han genfinder Slottet
omgivet af en yppig, duftende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
