Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Iagttagelser og Overvejelser - III. Folkekarakteren. Har det russiske Folk Originalitet? Hvori den paa det synlige, sociale, kommunale, aandelige Omraade bestaar. Folkesindet og Folke-Idealet. Den sorte Jord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Rusland
319
billede af russisk Dovenskab. Obiomov er af Naturel
saa slap, saa træt og lad, saa uoplagt til Virksomhed,
at han mister sin Værdighed, sin Selvagtelse,
sin Elskede, sin Formue af lutter uovervindelig
Ikke-Giden.
Mangelen af tilstrækkeligt kraftig Næring gør
Legemsbeskaf-fenheden tyndblodig, Forholdsreglerne
mod Kulden gør Temperamentet nervøst. Uvirksomhed
indtil Ladhed bliver et Grundtræk, som spores skarpt
og tydeligt i Folkeforlystelserne. Medens Spanieren
finder sin Fornøjelse i Tyrefægtninger som Deltager
eller som Tilskuer, medens Engelskmanden bokser
og ror, Franskmanden fægter, Polakken danser, har
Russeren ikke Glæde af nogen Art Idræt. Hans Morskab
er at høre Lirekasser og Harmonikaer spille, at gynge
og at fare paa Rutsjbanen, som han er Opfinder af.
I enhver russisk Traktir, hvor den jævnere eller
finere Befolkning samler sig for at nyde
den nationale Kost og drikke sin The, finder man en
stor, undertiden til Loftet naaende, selv-drejende
Lirekasse, og den Indtrædende Gæst stiller
Valserne efter Ønske, aldrig ked af at høre en
Yndlingsmelodi. Gyngen med dens vuggende Velvære
er et uundværligt Tilbehør ved enhver russisk
Folkefestlighed. Men især er Rutsjbanen med sin
Fart ud i det Uvisse, der ikke kræver en Bevægelse,
den for russisk Sindsbeskaffenhed mest betegnende
Forlystelse. Uden Anstrengelse, uden at
røre et Lem har Personligheden her den
fulde Følelse af «at løbe Linen ud».
Uvirksomheden viser sig i det offenlige og politiske
Liv som Underkastelse under den bestaaende Magt. Men
samtidigt har Ladheden sin Styrke i træg Modstand. Et
Voldsherredømme kuer ikke blot, det hærder tillige. Og
den Hærdede bliver Folke-Idealet. Ikke den, som gaar
paa, den Forvovne og Udæskende beundres. Men den,
som uden Klage forstaar at taale, at lide og dø. Man
læse for ret at fornemme dette Træk Do-stojevskis
Erindringer fra Tugthuset i Sibirien, og man vil
se, hvorledes efter den folkelige Opfattelse den,
der taaler Spidsrod og Knut uden at bede om Naade,
er omgivet af en Ærefrygt, som hos andre Folk den,
der bliver Helt og Sejrherre ved at uddele Slag.
Hermed hænger det sammen, at skønt Russerne er et
tappert Folk og et i Krig overordenlig standhaftigt
Folk, er de det fredeligste, mest ukrigerske Folkeslag
af Verden. De russiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
