- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tiende Bind /
329

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Iagttagelser og Overvejelser - IV. Russisk Folkeliv. Ingen Folkeopdragelse. Bønder og Arbejdere. Overtro og Vankundighed. Underdanigheden. Den russiske Intelligentia. Nigilister af begge Køn. Modsætningen mellem den intelligente Ungdoms og Menigmands Standpunkt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Indtryk fra Rusland
329

under Guitarspil gennem Roms Gader om Natten eller
Tyskernes kunstrige, firstemmige Sang. Her er Glæden
ved Musiken elementær og kun halvvaagen. Blidheden
og Barnligheden i denne folkelige Nydelse lader sig
forene med Raahed og sløv Tungsindighed.

I Nærheden af Moskva har man den første Maj (russisk
Stil) Anledning til at se en berømt Folkefest, der
aarligt finder Sted i Sakolniki Park. Det er en Skov
af høje Grantræer, gen-nemskaaret af talrige, brede
Køreveje. Fra Midteralléen gaar straaleformigt syv
Hovedveje ud, der atter indbyrdes er forbundne ved
Tværveje. Desuden er der mindre Tværveje og Stier, der
fører til talrige Villaer i russisk Schweizerstil.

Selve Promenaden den første Maj, der var ment som
en Art Corso, og hvortil man Dagen forud maatte
leje sig Vogn, hvis man vilde have sig et sømmeligt
Køretøj, tabte ved en ægte russisk Bestemmelse sit
hele Gorso-Præg. Alle disse talrige Veje var lige fra
Byen bevogtede af Kosakker og Gendarmer til Hes£, der
holdt langs Grøfteranden med vel omtrent tyve Skridts
Mellemrum for at intet Opløb skulde finde Sted, og
til Bedste for Ordenen bestemtes i sidste Øjeblik,
at Vognrækkerne aldrig maatte møde hinanden i Parken,
skønt Pladsen var bred nok. Istedenfor altsaa at nyde
en Corsos vanlige vekslende Skue, saa man da intet
andet end Ryggen af sin Kusk, Halerne af sine Heste -
og sin Dames Ansigt, ifald man var saa heldig at have
nogen med.

Men ude i Parken var det menige Folk i broget Sværm
saralet paa de store Grønninger. Man hørte ingen Sang
eller Musik, ikke engang Raab eller Støj. Befolkningen
morede sig i al Stilhed. Her var Rutsjbaner, ved
hvilke Fornøjelsen jo er en lignende som ved Slædefart
om Natten: Foreningen af Lydløshed og susende Hast,
denne Nydelse, som svarer til den lidenskabelige Side
af Folkekarakteren og til det russiske Yndlingsord,
der særligt er lidenskabelige russiske Kvinders Løsen:
Avos, Skæbnen i Vold! lad staa til! Saa var dernæst
den anden, ligesaa ejendommelige Folkefornøjelse,
der svarer til Nationens blodfattige Temperament,
tilbudt Menigmand i stærkt benyttede Gynger af
alle Slags. Det Humør, hvormed man i Danmark morer
sig i Skoven en Foraarsdag, fattedes imidlertid;
de forskellige Samfundsklasser er heller ikke hos
os nogensinde lige udenfor Hovedstaden saa skarpt
adskilte som her.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:17:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/10/0333.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free