Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Iagttagelser og Overvejelser - IV. Russisk Folkeliv. Ingen Folkeopdragelse. Bønder og Arbejdere. Overtro og Vankundighed. Underdanigheden. Den russiske Intelligentia. Nigilister af begge Køn. Modsætningen mellem den intelligente Ungdoms og Menigmands Standpunkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Rusland
343
skelig at lære at kende; thi en ringe Ting kunde gøre
hende stum. Var en glimrende Verdensdame eller en
smuk Kokette tilstede, aabnede hun ikke Munden. Hun
paastod, det var hende umuligt at sige et Ord i den
Art Kvinders Nærværelse. Hun havde Ungdommens hele
Strenghed; Overbærenhed var en Dyd, hun kun kendte
af Navn. Og hun havde Ungdommens barnlige Tro paa
Virksomheden af brændende Iver for Udbredelsen af
Ideer. Moderen, en 35aarig Dame, var varmblodig og
erotisk anlagt med al det russiske Blods overdaadige
Livskraft. Datterens hele Følelsesliv var traadt
i Intelligensens Tjeneste; hun behandlede Moderen,
som var denne hendes eget store Barn.
Sjældnere end denne Type er blandt disse Kvinder
deø ufortrødent livsglade, hvem ingen "Modgang
bider paa. Et Brev fra en ung gift Kone, der var
bléven forvist til en By i Sibirien men uden at være
fængslet, lød omtrent saaledes:
Kære Venner! Jeg kan tænke, I nærer nogen Uro for
mig. Men aldrig i mit Liv har jeg befundet mig
bedre. Her er herligt at være. Behageligt er det
allerede at være nogen Tid adskilt fra min elskede
Mand, som begyndte at kede mig. Men det er endda
det mindste. Jeg er bleven modtaget her ikke som
en Forbryderske men som en Dronning. Hele Byen
bestaar af Forviste, Efterkommere af Forviste,
Venner af Forviste. Man slaas formelig om at vise
mig Venlighed, ja Hyldest. Hver anden Aften er jeg
paa Bal og aldrig af Gulvet. Dette Sted er det sande
Balparadis osv. osv.
Hyppigere end dette Overmod, er en Ydmyghed, en dyb,
grænseløs Beskedenhed, der er ægte slåvisk. I Moskva
levede i et lille Hus med Have i en Udkant af Byen
en yderst fint begavet ung Pige, som i mange Aar
havde lidt af en haard Sygdom, paa Grund af hvilken
hun fra Tid til anden, især under Sindsbevægelse,
tabte Mælet helt. Hun levede et rent aandigt Liv,
gik aldeles op i aandelige Interesser, var paa Grund
af sin Sygelighed og Svaghed næsten ikke Kvinde. Men
en renere og stærkere intellektuel Begejstring og
en mere haardnakket Stræben i dens Tjeneste skal
man søge om. Hun oversatte meget fra fremmede Sprog
og skrev ogsaa selv. Det var Foreningen af Energi
og den dybeste Ydmyghed, som slog den Fremmede, der
fik hende i Tale. Hendes Fader havde været en bekendt
Professor i Matematik. Hun og hendes to Søstre, muntre
og sunde Piger, ernærede sig, forældreløse som de var,
anstændigt uden
22*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
