Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Iagttagelser og Overvejelser - IV. Russisk Folkeliv. Ingen Folkeopdragelse. Bønder og Arbejdere. Overtro og Vankundighed. Underdanigheden. Den russiske Intelligentia. Nigilister af begge Køn. Modsætningen mellem den intelligente Ungdoms og Menigmands Standpunkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Rusland
345
der forstaar at finde og afsløre Meningen i Tingene
og at aabne os videre Synskrese.
t
Der er maaske intet I dette Brev, som tyder paa
ualmindelige Evner, og man mærker ret vel de sytten
Aar bag det; alligevel er der en Personlighed deri,
sorn turde være typisk russisk,
som det turde være umuligt at finde hos et nordisk
Pigebarn i den Alder, og der blinker en Vilje ud
gennem Ordene, lysende som en Staalklinge, en Vilje,
der lover!
Man forestille sig ret levende denne fremskredne
mandlige og kvindelige Ungdom, naar den træder ud
i Livet, Ansigt til Ansigt’ med det menige Folk,
hvis Opdragelse er dens Yndlings-øjenaed.
Her Tidsalderens højeste Dannelse; hos Bonden en
Ukyndighed, der næsten gør det umuligt.at begynde
Kundskabsmed-delelse. En fra Sibirien hjemvendt,
landsforvist Matematiker, en meget praktisk ung Mand,
fortalte, at han, blot paa Grund af sine mange Bøger,
i Landsbyen betragtedes som en Mand med overnaturlig
Indsigt, og da han deroppe om Foraaret havde lært
nogle Bønder Podning af Frugttræer, kom de i de næste
Dage fra hele Egnen til ham med syge Børn og sygt
Kvæg og bønfaldt harn om at foretage en almindelig
Helbredelse: Gør dem raske! lille Far! gør dem
raske! – Da han forsikrede, at han ikke var i Stand
dertil, var der Ingen, som vilde tro ham. De bad og
græd, spurgte, hvad de havde gjort ham, siden han
ikke vilde hjælpe dem: Du véd godt, du kan, naar du
bare vil! -
I Benjamin Constants gamle Værk om Religionen fra
det 19de Aarhundredes Begyndelse fortælles, at da en
russisk General i fuld Uniform red ind i en ensomt
liggende Landsby i Sibirien, ansaas han af de Indfødte
for Gud selv, og at Erindringen om denne Aabenbaring
havde holdt sig saa haardnakket, at da en halv Snes
Aar efter en russisk Oberst kom til Landsbyen, blev
han hilset som «Guds Søn».
Sligt var vel nutildags ikke muligt. Men det følgende
er hændt endnu i de sidste Aar. En dannet Russer
kom igennem en By, der beboes af lillerussiske
Kosakker. Han fik det Spørgsmaal: «Vil De være saa
god at sige os, om De har været i den anden Verden?^
Han blev stødt, da han opfattede det, som om Beboerne
vilde vise ham, at de ikke troede noget, han havde
fortalt. Men Sammenhængen var denne. En af Landsbyens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
