- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tiende Bind /
385

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Iagttagelser og Overvejelser - VII. Følelser overfor Krigsudsigter. Attraa efter Nederlag. Den nærværende Tilstands Forhistorie. Hofkresene. Herzens og Katkófs sociale Indflydelse. Livegenskabets Ophævelse. Betydningen af det polske Oprørs Underkuelse. Principiel politisk og religiøs Reaktion. Terrorister og Attentater. Ydre og indre Politik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Indtryk fra Rusland
385

. Q

friheden, man forbød dem at have
Understøttelseskasser, man fordrede for at mindske
deres Antal af enhver Student 50 Sølv-rubler
om Halvaaret i Adgangshonorar. l alle Ruslands
Universitetsbyer, i Moskva som i Petersborg, i Kiev
som i Kharkov, vægrede Ungdommen sig ved at underordne
sig det ny Reglement. Deraf Sammenstød med Politi og
Militær*

I Aaret 1862 naaede Ophidselsen i Rusland sit
Højdepunkt. Rundt om i Petersborg udbrød en Række af
frygtelige Ildebrande, som røbede de revolutionære
Drifters Løsladelse. Regeringen skred ind, indførte
Standret for Brandstiftere, lukkede Søndagsskolerne
og andre Institutioner og Klubber, lagde Baand paa
Pressen, skærpede Censuren.

Saa var det, at de polske Folkelederes usalige
Forblændelse og den ædle Wielopolskis uforstandige og
grusomme Forholdsregler overfor den farlige Oprørsaand
i Polen hidførte den polske Opstands Udbrud, den
Begivenhed, af hvilken alle frihedsfjendske Lyster
og Magter i Rusland skulde suge ny Kraft.

Indtil dette Tidspunkt havde Alexander Herzen været
det dannede Ruslands Helt. Han havde stadigt vist det
undertrykte Polen levende Deltagelse, betragtet dets
Sag som sin og sine Venners, han udtalte sig ogsaa
nu med Varme til Fordel for Opstanden, selv efter at
Vestmagternes beskyttende Holdning og truende Mine
mod Rusland (der ak den polske Adel med Zamojski i
Spidsen til at overvinde sine Betænkeligheder ved
at forbinde sig med Folkeførerne i Warszawa) havde
vakt og tirret den russiske Nationalfølelse ogsaa
hos Rigets frisindede Grupper.

Da optraadte Katkof paa Skuepladsen og i Løbet af
ganske kort Tid vandt han al Magt ud af Haanden paa
Herzen og steg til Roslands indflydelsesrigeste
Mand. Denne mærkværdige Personlighed, der først
døde i August 1887, repræsenterede 25 Aar igennem i
Undertrykkelsens Land Undertrykkelsens Grundsætning,
fremmede i al den Tid med hele sin grove Energi
alt Friheds-fjendsk, aedrakkede alt Ikke-Russisk,
krævede og støttede Iværksættelsen af den fuldstændige
Ensartethed i det uhyre Rige.

Michail Nikoforovitsj Katkof er et ubetinget
enestaaende Særsyn i Ruslands Historie. Saalænge
Riget har staaet, har det aldrig været set før hans
Tid, at en Bladudgiver uden Embedsstilling og uden
nogen udvortes eller officiel Myndighed har udøvet
Indflydelse paa Regeringens Handlinger, endsige som
han har det, øvet større Indflydelse end Regeringen
selv. For saa vidt,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:17:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/10/0389.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free