Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Iagttagelser og Overvejelser - IX. Kunsten. Russisk Ejendommelighed og Tilegnelsesevne i Arkitektur og bildende Kunst. Bygningskunstens og den religiøse Billedkunsts Historie. Malerkunstens Udvikling fra Katharina til vore Dage; Brylof, Ivánof, Kramskoj og Rjepin. Skulpturen, Antokolski. Kunstindustrien. Slægtskab mellem Kunstens og Literaturens Udviklingsgang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
412 Indtryk fra
Rusland
Hvorvel russiske Lærde som Strogonof og Martinof
med Iver har bekæmpet Viollet le Duc’s Formodninger
om tatarisk og indisk Indflydelse paa den russiske
Bygnings- og Udsmyknings-Kunst, synes han at have Ret
i sin Anskuelse, at man kan betragte den som sammensat
af Elementer, der næsten alle er laante i Østerland.
Den russiske Kunst har væsenlig været religiøs, idet
den religiøse Følelse i Busland (som i Polen) har
været sammen-smeltet med Kærligheden til Fædreland og
Fødejord, Det gjaldt for de Gejstlige om at fængsle
Befolkningens Blikke til Religionens Genstande, og
da denne Befolkning ikke kunde læse, benyttede man
de religiøse Malerier som en Art Billedsprog, og for
at dette Sprog til alle Tider skulde kunne forstaas,
holdt man enhver Forandring ude fra det. Man laante
et stivt og helligt Mønster fra de gamle byzantinske
Mestre, og Intetsomhelst blev i Aarhundreder Løb
forandret i Billedernes Form og Præg. Det hellige
Billed var et nationalt Sindbilled som senere Fanen,
ærværdigt og uforanderligt som et Vaabenskjold; det
forestillede Saadanne alvorlige, magre, afholdende
Personer i lange Klædebon, som for tidligere Tiders
fuldblodige og kødeligt begærlige Mennesker var
Idealet.
Men kun paa dette ene Omraade forblev den russiske
Kunst stillestaaende. Og især fra det Øjeblik af,
da Konstantinopel ikke mere var en kristen By,
men i Tyrkernes Hænder, ophørte Russerne at søge
kunstneriske Forbilleder der, og i det fjortende
Aarhundrede naaede deres ejendommelige Frembringelser
et Højdepunkt. De opførte da med klog Benyttelse
af Stoffets Natur Kirker og Huse, som nøje svarede
til deres Behov; de forarbejdede Læder og udsmykkede
det; de vævede Tøjer og broderede dem paa en Maade,
der nøje svarede til deres særegne Skønhedssans. Paa
samme Tidspunkt som Rigets Enhed blev iværksat, fik
ogsaa deres kunstneriske Arbejder et ensartet Præg.
Man gav Kirkebygningen, der var som Sindbilledet paa
russisk Folkeejendommelighed, saa stærk en Glans som
muligt. Den skulde tiltrække Blikket ved sin Masse
og ved det øverste Partis overraskende Silhuet. Man
føjede en Krans af Kupler om Midter-
ou loigne environ le palais luissent. Et sachiés que
cele covreure est si fort et si ferméement fait que
dure maint anz ... - (Se Viollet le Duc; L’art Russe
p. 77 Anmærkn.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
