Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Iagttagelser og Overvejelser - IX. Kunsten. Russisk Ejendommelighed og Tilegnelsesevne i Arkitektur og bildende Kunst. Bygningskunstens og den religiøse Billedkunsts Historie. Malerkunstens Udvikling fra Katharina til vore Dage; Brylof, Ivánof, Kramskoj og Rjepin. Skulpturen, Antokolski. Kunstindustrien. Slægtskab mellem Kunstens og Literaturens Udviklingsgang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Rusland
415
der vilde være Selvhersker over alle Ting og alle
Mennesker i sit Rige, og som efter Evne paavirkede
endog Digtere og Digtning - det var ham, som fik
Pusjkin til at sysselsætte sig med Ruslands Historie -
vilde ogsaa have en ædel og samfundsbevarende Kunst,
der dels i al Almindelighed kunde være en Pryd
for hans Regering, dels løse den særegne Opgrve at
forherlige hans Bedrifter. Han opnaaede kun at nedslaa
de uafhængige Talenters Mod og kvæle dem i Spiren.
Det er først efter 1860, at der har eksisteret
en virkeligt russisk Malerskole og at de russiske
Kunstelskere Ikke mere søger til" Udlandet, naar de
ønsker at smykke -deres Vægge. Da med Ophævelsen af
Livegenskabet, som frigjorde henved 50 Millioner
Mennesker, det store befriende Pust gik hen over
Rusland, var det, at Malerne tog fat, og paa Lærreder
- tit af størst muligt Omfang - gengav store Udsnit
af det nationale Liv, omtrent som Digterne samtidigt
begyndte at skrive Romaner i fire Bind om Samfundet i
Rusland. Og nu blev det højeste Mode at interessere
sig for russisk Kunst, som det tidligere havde
været Moden at hylde alt Fremmed. Malerne fandt’god
Afsætning og iblandt deres Kunder Beskyttere som
Tretiakof, der ene har grundet en Samling, som er
mange Gange større og endnu flere Gange bedre end
Eremitagens af russiske Malerier.
Der aabenbarer sig nu et Slægtskab mellem Literaturens
og Kunstens Udviklingsgang. Begge bevæger sig med
samme Kraft og Hast fra en fornem Romantik til en Art
virkelighedstro, folkelig Gengivelse. Vejen gaar i
Literaturen fra Pusjkin’s og Ler-montov’s forfinede
Helte til Tolstoj’s og Dostojevski^ Dvælen ved de
simple af Hjertet. I Malerkunsten har Vejen været fra
akademiske Fremstillere af de Stores Bedrifter og af
det højere Selskabs Elegance til djærve og sørgmodige
Skildrere af de Undertryktes og Ulykkeliges Lod i
Livet. Med Hensyn til kunstnerisk Virkelighedstroskab
staar Rusland nu højt over Polen og Frankrig nær.
Ganske vist er Akademiet i Petersborg endnu et Slags
Kunst-Hierarki. Der hersker der den samme Tsjinounisme
(Em-bedsmandsaand) som overalt i Rusland; de vigtigste
Myndigheder ved denne Anstalt har intet Begreb om
Kunst, l Spidsen staar for en Forms Skyld Storfyrst
Vladimir, og under ham virker en Eks-Guvernør. Der
gives stadigt de samme kendte Opgaver for alle
Eleverne: Priamos som kommer for at udbede sig Hek-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
