- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tiende Bind /
416

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Iagttagelser og Overvejelser - IX. Kunsten. Russisk Ejendommelighed og Tilegnelsesevne i Arkitektur og bildende Kunst. Bygningskunstens og den religiøse Billedkunsts Historie. Malerkunstens Udvikling fra Katharina til vore Dage; Brylof, Ivánof, Kramskoj og Rjepin. Skulpturen, Antokolski. Kunstindustrien. Slægtskab mellem Kunstens og Literaturens Udviklingsgang

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

416 Indtryk fra
Rusland

tors Lig. Det foreskrives fra hvilken Side Lyset skal
komme, hvilken Person der skal staa i Forgrunden
osv. Det nytter intet, at Eleven har langt mere
tilovers for en Æblekælling henne paa Hjørnet end
for Kong Priamos og hele hans Hof. Det er Priamos og
Hekuba, han skal male. - Hvad er ham Hekuba!

Blandt Ruslands moderne Malere er der en Gruppe
dekorative Kolorister. Den mest bekendte iblandt dem
er, skønt han stadigt udstiller i Rusland, ingen
Russer. Det er Polakken Semiradski, paa virket af
Makart. Hans gennem Fotografier overalt udbredte
Billeder De levende Fakler, Sværddansen, Pigen
eller Vasen? vil være i Læserens Erindring. Det,
der har tiltalt ham, og som han kan meddele,
er ikke det Ypperste i Kunsten, det malte Optrins
Stemning eller Følelsesindhold. Hvad han tilstræber
er den fortræffelige Gengivelse af Tings og Stoffers
maleriske Pragt.

Mindre dramatisk anlagt end han, men iøvrigt beslægtet
med ham er Russeren Makouski, en Maler med stor
Farveglæde og liden Sjælekundskab. Han udstillede
i 1887 i Petersborg et stort, af en Amerikaner
indkøbt. Maleri: Kejser Alexis, der vælger sig
en Brud. Æmnet tiltalte russiske Fædrelandsvenner,
forsaavidt denne Brud, der søgtes, skulde blive Moder
til Peter den ’Store; iøvrigt havde Kunstneren brugt
det som Paaskud til at male en Skare unge smukke Piger
i Tidsalderens Klædedragt. Underligt nok synes han
at have brugt en og samme Model - sin smukke Frue
- til alle de unge Kvinder, mellem hvilke Alexis
skal vælge. Det Hele hævede sig ikke synderligt
over den rene Kostymekunst. Heller ikke hans senere
meget omtalte Maleri: Ivan den Frygteliges Død kan
kaldes stort Mere. I et Par af Figurerne, i den
forskrækkede Nar, der ligger for Czarens Fødder, og
i den hvidhaarede og hvidskæggede russiske Stormænd,
der med Øjne, som stivner af Forfærdelse, ser hen over
Skakspillet paa den Segnende, er der Udtryk; de øvrige
Tilstedeværende er stillede op som paa en Skueplads.

En Særstilling i nyere russisk Kunst Indtager
Verestsjagin, lige kendt - ogsaa i Danmark - for sin
overordenlige Naturbegavelse og for det Misbrug,
han driver med sine Evner. Man har indlemmet hans
Fremstilling af sit Levnedsløb i vor Literatur,
og man har set et stort Udvalg af hans Malerier i
Kjøbenhavn. Ved den sidste Omstændighed bør imidlertid
bemærkes, at kun altfor Meget af hvad man her fik at
se. var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:17:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/10/0420.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free